Min første tid hos Refyne

Jeg har opsagt min stilling – hvad så nu?

Efter næsten 3 år i bureaubranchen opsagde jeg min daværende stilling, da jeg kunne mærke, at det var tid til nye udfordringer. Det var tid til at mærke efter helt nede i maven og finde ud af, hvad det næste skridt skulle være. En af de største overvejelser var i virkeligheden nok, om bureauverdenen stadig var stedet for mig.

En tvivl, der hurtigt blev ændret på, da Refyne inviterede til en uforpligtende kop kaffe. Men for at være helt ærlig, så gik jeg ind til det uden de store forventninger, men derimod mere blot med indstillingen om: ’en kop kaffe skader vel aldrig’. Men… én kop kaffe og én samtale senere, var dét, der måske var den sidste tvivl, fjernet fuldstændigt. Nu var jeg draget af en ’det lyder næsten for godt til at være sandt’ følelse. For kan det virkelig passe, at Refyne har skabt en arbejdsplads, som bygger på de værdier, som jeg søgte i en kommende arbejdsplads?

Efter seks uger hos Refyne har jeg mærket samt set det med mine egne øjne, og den er god nok – de værdier, som jeg søger hos en arbejdsplads, lever hos Refyne i bedste velgående.

Når mavefornemmelsen får ret

Seks uger og endnu flere kopper kaffe efter den første uforpligtende ’det kan vel ikke skade’ kaffe, har det vist sig at føre til det helt rette match. Det er helt bestemt den følelse jeg sidder med nu, 6 uger efter jeg startede. Alt dét, som jeg blev præsenteret for, samt dét, de udstrålede til samtalen, er lige nøjagtig også dét, jeg er blevet mødt af efter, at jeg er blevet en del af Refyne.

Normalt siger man, at det er hårdt at starte nyt arbejde, og man skal være forberedt på at være træt den første periode, når man kommer hjem. Men for mig har det faktisk føltes helt omvendt. Hver dag når jeg cykler hjem fra arbejde, så er det med et smil på læben og med fuld af energi til resten af dagen. En følelse og et overskud jeg ikke har mærket længe, men værdsætter utrolig højt.

Lyder det for godt til at være sandt?

Nogle vil mene, at det lyder for godt til at være sandt, men for mig er det min hverdag nu. En hverdag jeg nyder i fulde drag. Men alt dét kan ikke ske uden, at der er nogen, som skaber rammerne for det, og det må man sige, at hele team Refyne gør. Jeg er blevet mødt af et helt fantastisk og imødekommende team, som udover at være super dygtige også har formået at give mig den bedste velkomst.

Når man bliver en del af et fantastisk team

Selvom jeg stadig er ny hos Refyne, er jeg blevet mødt med en utrolig stor tillid fra mine kollegaer i form af det ansvar, jeg har fået. Et ansvar som man som ny godt kan være nervøs for, om man kan leve op til. Man (eller i dette tilfælde mig) vil altid gøre sit bedste for at leve op til de forventninger, der er til en. Men i dette tilfælde er det mere et ansvar, man er stolt over og spændt på at have fået, fordi man kan mærke, at der står et team klar til at sparre med en eller støtte en, hvis man skulle fejle. Og fordi at der netop er denne tilgang hos Refyne, har jeg allerede lært virkelig meget samtidig med, at jeg har turde at spørge og udfordre mig selv.

Jeg er imponeret over de ting, som Refyne gør op med og det miljø og produkt, de har skabt. Og jeg glæder mig så meget til at være med på rejsen fremover. En rejse hvor man bliver udfordret, og hvor man som team løfter i flok.

 

Det var lidt om min første tid hos Refyne – tak fordi, at du havde lyst til at læse med.

Du kan blive endnu klogere på Refyne som arbejdsplads eller læse om, hvordan henholdsvis Tilde, Josephine og Daniel har oplevet deres første tid hos Refyne.