Min tid som SEO-praktikant

Om Emilie

Emilie Wulff Møller har været i et 3 måneder langt SEO praktikforløb hos Refyne. Når Emilie ikke er praktikant hos os, læser hun en professionsbachelor i E-handel på Erhvervsakademi Aarhus.

Udover at være en smilende og ivrig tilføjelse til vores team af kollegaer, tæller Emilies kompetencer også en titel som ‘Speed Latte Champion’, fra hendes tid som professionel barista. Det gælder med andre ord om at holde sig gode venner med Emilie i kaffekøen – hun nemlig rekorden i flest, perfekte caffe latte’r på 5 minutter! Hun har desuden en stor interesse i at tillære sig nye sprog, hvorfor noget af fritiden også bruges på (snart) at kunne begå sig på flydende bosnisk. Respekt.

Praktikforløb hos Refyne

Vil du ikke starte med at fortælle, hvordan det har været at være i praktik?

Jo! Det har været en spændende oplevelse. At være her har været en lærerig oplevelse.

Vi havde en onboarding-proces i den første uge, hvor du også var til stede. I løbet af den uge fik vi mulighed for at dykke dybere ned i de tjenester, vi arbejder med. Det gav os et bedre overblik. Jeg nød virkelig den uge, da det var en rolig måde at starte på. Derudover har jeg haft mulighed for at arbejde med nogle kunder og faktisk skabe noget, der har en reel værdi. Det har været en givende oplevelse. Det har ikke kun handlet om øvelser eller at blive efterladt på sidelinjen, men om at føle, at man bidrager værdifuldt. Alt i alt har det været fantastisk. Og meget socialt. Meget socialt. Ja, det har været virkelig godt.

På hvilken måde?

Generelt har det været meget socialt, både på arbejdsområdet og i vores fritid. Vi spiller paddle, tager til laser-tag og holder fester sammen. Jeg synes, det har betydet meget og har gjort det nemt at blive en del af holdet.

Var der noget, du var nervøs for, inden du startede dit praktikforløb?

Nej. Jeg havde glædet mig til at se, hvordan den ’flade struktur’, som jeg hørte om til samtalen, blev i praksis. Det var jeg lidt spændt på. Men det var et meget positivt møde. Jeg sætter pris på, at seniorer og partnere ikke opfattes som ’hierarkiske’, og at vi kan stille alle slags spørgsmål og få svar uden besvær. Der er en flad struktur, som jeg nyder.

Hvad med tanken om at skulle indgå et nyt fællesskab, hvor folk allerede har etableret relationer og dynamikker, og du skulle tilføje dig selv i tre måneder? Var det noget du var nervøs omkring?

Ja altså, en god onboarding var ekstremt vigtig. Hvis onboarding ikke havde været tilfredsstillende, tror jeg, det ville have været en udfordring at komme ind i et arbejdsmiljø, hvor folk allerede havde etableret relationer og arbejdsdynamikker. Mikkel (praktikant i Paid Search) og jeg ville gerne tilføje værdi så hurtigt som muligt, så det var vigtigt, at jeg blev godt integreret fra starten. Det gjorde onboarding-processen, som vi havde, virkelig godt, og det hjalp os med at tilpasse os hurtigt.

Det er klart, at en god onboarding har gjort en betydelig forskel i vores praktikforløb. Man kan måske tænke, at tanken om at det ’kun er en praktik’, kan fungere som en slags bremse for, hvor meget praktikpladsen virkelig vil engagere sig i det, fordi man kun er her i tre måneder. Så det var i virkeligheden en overraskelse, at der blev brugt så mange kræfter på det. At folk har investeret i en og taget en under vingerne. Og når jeg ser tilbage på det, er jeg virkelig glad for det – selvom jeg i dag ikke kunne have forestillet mig, at det skulle have været anderledes. Fordi kulturen her er sådan. Det er virkelig en styrke, at selvom man kun er her i tre måneder, føler man sig fuldt engageret, når man først er kommet ind ad døren og er i gang med forløbet.

Det er ikke, som om folk investerer mindre i dig, fordi du alligevel skal videre snart. Der har været mange samtaler om, at når mit praktikforløb er slut, så har jeg en reel følelse af, at de fleste vil hjælpe mig videre eller bruge deres eget netværk til at støtte mig. Jeg føler, at folk ønsker mig det bedste, når jeg er færdig her.

Praktik i SEO

Hvorfor faldt valget på SEO?

I løbet af mit studie er jeg blevet undervist i SEO, og det vakte en interesse, som jeg ikke har haft på samme måde inden for andre fag. Jeg havde hørt om Refyne og den store faglighed, der eksisterede her. Det var en fantastisk mulighed for mig at prøve kræfter med SEO og se, om det var noget for mig. Desuden var der var mange reelle arbejdsopgaver, som jeg gerne ville prøve kræfter med for alvor og udvikle mig indenfor.

Så det var din forventning, at du skulle have fingrene i SEO-dejen?

Faktisk ikke engang. Måske var min forventning, at jeg ville udføre noget arbejde, men det ville være svært at se resultatet af det arbejde, man udførte, fordi det nok skulle igennem flere processer, og mange forskellige personer skulle godkende det. Her føler jeg, at der er en tillid til mine evner og min mening. Så jeg har haft mulighed for at levere og se resultaterne vokse. Så nej, jeg havde ikke forventet at udføre så meget arbejde eller at have sådan en positiv oplevelse, der også har styrket min selvtillid som studerende og praktikant.

Hvordan vil du beskrive din egen faglighed som praktikant og ikke har lang erfaring med SEO?

Jeg synes, at min primære faglighed er analytisk arbejde inden for SEO-området. Jeg har også bemærket, at jeg er blevet meget hurtigere og bedre til det i løbet af de sidste to måneder. Derudover har jeg opdaget nogle færdigheder i mig selv, som jeg aldrig har udforsket før.

Jeg begyndte at skrive indhold, hvilket jeg aldrig tidligere havde set som en stærk side. Jeg nyder faktisk at skrive nu. Så inden for SEO-området er min faglighed primært centreret omkring analytisk arbejde og forståelse af SEO-området som helhed. Jeg har også opdaget, at nogle af mine tidligere opfattelser og færdigheder var forældede i forhold til det aktuelle felt. Jeg har lært, at der er aspekter ved SEO, som man ikke kan læse sig til, såsom at udføre en søgeordsanalyse eller andre praktiske opgaver, som jeg aldrig har prøvet før jeg kom her. Jeg synes, det er spændende at have fået en bedre forståelse for SEO-området som helhed og opdage, at det er mere komplekst, end det ser ud til.

Så ja, det er en klassisk forskel mellem teori og praksis, som man ofte støder på som studerende.

Dit analytiske arbejde, hvad kunne det være?

Det er mere i retning af en søgeintention, hvis der skal laves en ny landingsside med et specifikt emne, at udføre hele det analytiske arbejde med at finde et nøgleord, clustering, at afdække intentionen, analysere konkurrenternes tilgang, hvordan det bør struktureres optimalt, og hvordan vi kan implementere de vigtige søgeord fra clusteringen. Hele dette aspekt er, efter min mening, det mest interessante ved at arbejde med det.

Teori og praksis er to forskellige ting

Hvordan oplever du forholdet mellem teori på studiet og praksis her hos Refyne?

Det svinger faktisk meget. Inden for SEO-området havde jeg en grundlæggende forståelse, men mange af mine tidligere opfattelser om den rigtige måde at gøre tingene på har vist sig at være forældede. SEO er i konstant udvikling, og det er noget, man skal tilpasse sig. Jeg har også opdaget, at nogle af de ting, jeg har lært på studiet, ikke er så relevante som tidligere, da SEO-feltet ændrer sig hurtigt.

Der er nogle aspekter af SEO-arbejdet, som man ikke kan læse sig til, såsom brugen af interne værktøjer og arbejdsstruktur hos Refyne, som jeg synes er meget værdifulde. Jeg havde ikke forventet, at det ville være på den måde, da jeg begyndte at arbejde inden for SEO-området. Jeg fandt det meget interessant at opdage de værktøjer og metoder, der bruges her, som ikke nødvendigvis er beskrevet i teorien.

Er der noget, du kunne have ønsket dig mere fokus på i dit praktikforløb?

Det er svært at komme i tanke om noget negativt. Jeg har været meget glad for at være her og har haft en positiv oplevelse. Det eneste, jeg måske ville nævne, er, at jeg gerne ville have haft mere direkte kontakt med kunderne. Men omvendt ved jeg også, at det ikke var en mulighed, fordi det er det sidste, som min kollegaer går af med. Så det vidste jeg også, inden jeg startede.

Hvad vil du betegne som dine største præstationer i løbet af dit praktikforløb?

Jeg synes, at jeg har haft mange faglige præstationer. Generelt, min indsats inden for indhold og content. Det er noget, jeg vender tilbage til, fordi det er en stor personlig sejr for mig. Jeg er ordblind, så det var en udfordring for mig, da jeg først startede her i SEO. Jeg havde ikke forventet at arbejde med indhold. Men jeg blev sat i gang, og på grund af min vedholdenhed og vilje følte jeg, at jeg kunne klare det. Det har virkelig været en stor sejr for mig. Derudover har jeg fået meget ud af mit analytiske arbejde i SEO, hvilket jeg er meget stolt af.

Jeg har også været involveret i at optimere vores egne blogs, og de begynder nu at rangere godt på deres primære søgeord. Jeg har haft mange gode resultater. Personligt føler jeg, at jeg har påtaget mig mere ansvar og udviklet mig som person. Jeg er blevet bedre til at tage initiativ og sætte mig selv i gang. Ordblindheden har været en stor udfordring for mig, men jeg har udviklet en stærk selvtillid gennem denne periode.

Dit analytiske arbejde, hvad kunne det være?

Det er mere i retning af en søgeintention, hvis der skal laves en ny landingsside med et specifikt emne, at udføre hele det analytiske arbejde med at finde et nøgleord, clustering, at afdække intentionen, analysere konkurrenternes tilgang, hvordan det bør struktureres optimalt, og hvordan vi kan implementere de vigtige søgeord fra clusteringen. Hele dette aspekt er, efter min mening, det mest interessante ved at arbejde med det.

Jeg havde naturligt mine betænkeligheder ved at skulle arbejde med ’content’ på grund af min ordblindhed, selvom jeg vidste, at det er en stor del af SEO. Men jeg har opdaget at SEO fungerer på en anden måde, end jeg havde forestillet mig. Jeg var kommet ind med en opfattelse af, at teknisk SEO var meget afgørende, at alle disse ‘core vitals’ var nogle af de vigtigste elementer at arbejde med. Men jeg lærte hurtigt, at det ikke er det afgørende. Hos Refyne kalder vi det the cherry on top, hvilket har ændret hele min opfattelse af SEO.

Nogle gange er det vigtigt at afvige fra ens forventninger og forståelse af tingene. Man skal være åben over for, at tingene fungerer anderledes, end man måske har hørt eller læst indtil nu.

Hvad har du lært?

Hvad tager du mest med dig fra dit praktikforløb?

Jeg tror, det vigtigste, jeg tager med mig, er, hvordan man arbejder i en professionel sammenhæng. Hele denne oplevelse har været en fremragende måde at få indsigt i arbejdslivet på. Og måske har jeg også fået bekræftet for mig selv, hvad jeg ønsker at arbejde med, og at jeg er dygtig til det, jeg gerne vil beskæftige mig med. Jeg har haft mulighed for at prøve forskellige opgaver, herunder arbejde med data sammen med Lukas og Søren i BigQuery, og det har været utroligt sjovt at prøve det.

Jeg tror også, hvis jeg var kommet her efter en måned og sagt, ‘Dette hader jeg virkelig,’ så ville de have spurgt: ‘Hvad vil du så gerne prøve?’ Så jeg har haft mulighed for at udforske forskellige områder, hvis jeg ikke var blevet ‘bidt’ af SEO, som man siger. Jeg er også blevet meget bevidst om, at der er en enorm faglighed her, og der er stadig meget at lære.

Har du nogle gode råd til fremtidige praktikanter?

Generelt tror jeg, at man skal have modet til at kaste sig ud i det. Jeg mener, man skal bare gøre det og ikke være bange for at begå fejl eller gøre noget forkert, for det er netop derfor, man er her. Det er vigtigt at indse, at fejl og fejltrin er en del af læreprocessen. Desuden tror jeg, det er vigtigt at sætte personlige mål for, hvad man gerne vil opnå i praktikperioden. Man bør overveje, hvad der skræmmer en ved praktikforløbet, og arbejde på at overvinde disse udfordringer. Det er en god måde at udvikle sig personligt og fagligt.

Er der spørgsmål eller overvejelser, man bør gøre sig som potentiel praktikant?

Det kan være en god idé at overveje om den arbejdsmetode, der anvendes der, passer til ens egne ønsker og behov. Det er vigtigt at finde ud af, om man kan trives i den type arbejdsmiljø, om det passer til ens personlighed, og om man kan arbejde effektivt med kollegaer og kunder. Det er også vigtigt at forstå, hvad man ønsker at opnå med praktikforløbet og hvordan man kan bruge den som en lærerig oplevelse.

 

Har Emilies fortælling om praktikforløb givet dig modet til at kaste dig ud i det?

Efter at have delt hendes praktikoplevelse og de glæder og udfordringer, Emilie har oplevet, er du måske interesseret i at udforske andres oplevelser hos Refyne? Du kan læse om Mias praktikforløb i Paid Social, eller hvordan de tre første uger var for Simon. Du kan også læse om Josephine, der efter 6 år i branchen, fandt hendes hylde.

Her kan du læse mere og ansøge om at blive praktikant hos Refyne.