CMS – Content Management System

CMS står for Content Management System eller på godt dansk: Et indholsstyringssytem. Et CMS-system er en digital platform, det gør det bekvemt og overskueligt for dig at skabe, redigere samt organisere indhold, som skal publiceres via virksomhedens digitale kanaler. Systemet samler alt det content, som indbefatter alt den tekst, du har produceret, og publiceret, alle de billeder, videoer og lydoptagelser, du har delt med brugerne i håbet om, at de lærer dit brand og dine produkter bedre at kende og måske endda bliver interesseret i at købe dem.

Hvorfor er det vigtigt med et CMS-system?

Et godt veludviklet, velorganiseret og veleksekveret CMS-system gør det nemmere at opbygge en stærk relation og interaktion mellem virksomheden og dens målgruppe. Virksomheder bruger mange ressourcer på at skabe og dele det rigtige indhold med den rigtige målgruppe på det rigtige tidspunkt. Det er netop her, at CMS-systemet kommer ind i billedet. Alt det indhold, som du har produceret og organiseret i CMS-systemet, kan styrke forretningen på flere parametre. Eksempelvis, kan marketingafdelingen bruge indhold til at få kunderne til at anmelde eller prøve nye produkter. Indholdet kan også være i form af guides, som hjælper kunderne med at reparere eller udskifter forskellige dele af produktet. Indholdet kan også skabe øget salg, flere leads eller øge kundetilfredsheden.

Hvordan bruger du så et CMS-system?

Et eksempel på content, som rigtig mange benytter sig af, er blogindlæg. Blogindlægget er fyldt med mindre content-elementer. Udgivelsesdato, interne links og måske en sektion, der henviser til relaterede blogindlæg. Blogindlæg er blot ét eksempel på indhold, som du kan producere til dit CMS system. Relateret indhold kunne være: produktkataloger, one pagers, FAQ’er, pressemeddelelser og nyhedsartikler. Flere og flere virksomheder er også begyndt at integrere video- og billedmateriale samt podcasts i deres CMS-system. Det er blot for at understrege, at mulighederne for content er utallige og det er næsten kun fantasien, som sætter grænser.

Populære CMS-systemer

Nendenfor er oplistet en række eksempler på CMS-systemer

  • WordpPress
  • Joomla
  • Laravel
  • Drupal
  • TYPO3
  • Magento
  • Shopify

Hos Refyne har vores SEO konsulenter og CRO specialister mange års erfaring med et væld af CMS systemer. Kontakt os endelig og hør mere omkring, hvordan vi kan optimere din digitale performance. Vi er specialiseret inden for: SEO, Paid Social, Paid Search, Webanalyse og Tracking samt konverteringsoptimering.