Google shopping
Hvordan bruger jeg Google Shopping?
Google Shopping er en paid search annonceform hvorpå man direkte på Google kan annoncere med et produkt og pris. Dette gør det nemmere for brugeren at se produkterne og sammenligne forskellige annoncører. Det ses også ofte, at man på Google Shopping er tættere på et salg, end man er med standard tekstannoncer. Google Shopping går også under navnet PLA som står for Product Listing Ads. Som betyder, denne mulighed med at kunne liste produkter op for kunden.
Den største forskel på, hvordan man som annoncør skal agere på Google Shopping i forhold til standard tekstannoncer, er, at man ikke byder på keywords. Det gør, at man på mange måder er mere begrænset, når det kommer til, hvor ens annoncer skal vises. I stedet er det selve produktet, som afgør hvilke søgninger, som er relevante at blive vist på. Det er muligt at udelukke søgninger, som man som annoncør ikke finder relevante, men det er ikke muligt at direkte byde på de søgninger, man gerne vil vises på.
Opsætningen af en Google Shopping kampagne kræver også et lidt mere teknisk aspekt. For at kunne få Google Shopping op at køre, kræver det at man som annoncør har et produkt feed. Et produkt feed er en liste med information over alle de produkter, man har, og ønsker at annoncere på. Dette produkt feed skal opsættes gennem Google Merchant Center, som er værktøjet Google har til at holde styr på produktfeedet og se, om der er problemer. Der er flere varianter af hvordan man opsætter et produkt feed. For simplicitetens skyld, så kan dette være et excel ark, med alt den information, som skal bruges. Den hyppigste løsning er dog et automatiseret feed, som opdateres dagligt, hvis ikke oftere med information om varen er på lager, priser og meget mere. Så det sikres, at alt dette altid er opdateret.
Hvor ser man en Google Shopping annonce?
Størstedelen af de visninger og klik, som man får, er på SERP – altså den første resultatside, man ser. Google udvider dog løbende mulighederne for, hvor at produkterne kan vises. Det betyder, at man også ville kunne opleve sine annoncer på shopping-fanen og under billedsøgninger. Det giver et bredt reach og kan drive mere trafik. Man får ikke som annoncør indsigt i, om klikket er kommet fra shoppingfanen, billedsøgninger eller den primære resultatside, det er dog vores erfaringer, at klart størstedelen kommer fra den primære resultatside.
Som annoncør har man også mulighed for at aktivere forskellige partnere, hvor ens Google Shopping annoncer bliver vist. Her har man som annoncør dog ikke mulighed for at vælge hvilke partnere, så det er er et enten eller. Det kan dog bidrage med endnu større rækkevidde og potentielt flere salg.
Hos Refyne hjælper vi en lang række spændende virksomheder med deres digitale marketing. Kontakt os endelig og hør mere omkring, hvordan vi kan optimere din digitale performance. Vi er specialiseret inden for: SEO, Paid Social, Paid Search, Webanalyse og Tracking samt konverteringsoptimering.