ITP – Intelligent Tracking Prevention

ITP står for ’Intelligent Tracking Prevention’, som er udviklet af Webkit til at beskytte forbrugernes online privatliv i forbindelse med tracking. Apple benytter sig af Webkit som motor i deres Safari browser, hvilket betyder, at størstedelen af din trafik vil være ramt af dette initiativ. Safari står i dag for 30,95% af browsermarkedet i Danmark – så det er en stor mængde af din trafik, som vil blive ramt af tiltaget.

Hvad er ITP så?

Først er det vigtigt at forstå, hvordan en cookie fungerer. En cookie er en lille fil, som indsamler informationer omkring din adfærd online. Når en bruger besøger et website, så vil cookien begynde at indsamle data og sende disse informationer til en server, hvor man bl.a. kan gøre brug af din data til aggregerede analyser af, hvordan ens kunder interagerer med et website. Når brugeren genbesøger sitet, kan man i nogle tilfælde skabe en skræddersyet oplevelse for dig. I nogle tilfælde kan disse informationer også sendes til Facebook eller Google, hvor du vil få skræddersyede annoncer. Den klassiske værende, at du har tilføjet et produkt til kurven, som du ikke har valgt at købe. Herefter får du så det konkrete produkt eksponeret i en annonce direkte på Facebook.

Førstepart cookies vs tredjepart cookies

Førstepartscookies:

Førstepartscookies er skabt og lagret af et direkte besøgt website. Dvs. når du besøger en ecommerce løsning, kan der f.eks. være en førstepartscookie, som husker, at du tidligere har været logget ind. Det er med til at hjælpe din brugeroplevelse, så du ikke skal logge ind hver gang du besøger sitet.

Tredjepartscookies:

Tredjepartscookies er ikke direkte skabt af websitet, som du besøger, men f.eks. af en ad tech platform el.lign. For at give et konkret eksempel, som er en generel fejl hos mange, så vil websites, som embeder YouTube film give Google muligheden for at sætte en tredjepartscookie, som tilhører YouTube, og det sættes på YouTubes domæne. Det bruger de til at spore, at du har set den specifikke film og senere vise dig relateret indhold til den film.

Hvad er så problemet?

Problemet bliver, at grænsen mellem første og tredjepart cookies er med årerne blevet overtrådt. I nogle tilfælde kan man bruge førstepart cookies i tredjeparts kontekst. F.eks. Kan du anvende en førsteparts Google Analytics cookie, som sættes på dit domæne til at sende informationer til Google Ads, som du derefter bruger til at effektivisere din medieindkøbsstrategi. Dette går imod den almene brugers privatlivsrettigheder, og det er netop dette, som ITP skal være med til at bekæmpe.

For at konkretisere det med et eksempel:

  1. Bruger besøger et website, som opretter en førstepartscookie, som er tilegnet dig som bruger
  2. Denne bruger trykker på en annonce og sendes til ad tech platformen (f.eks. Facebook eller andet)
  3. Ad-Tech platformen opretter en ny førstepartscookie under domænet og tilskriver denne bruger cookien igen
  4. Ad-Tech platformen redirecter browseren til annoncørens landingsside for annoncen.

I ovenstående scenarie vil ad tech platformen nu kunne tracke dig på tværs af internettet – og nogle gange også på tværs af enheder.

Hvor kommer ITP så ind henne?

ITP er ikke sat i søen for at belaste din marketingindsats som webshop. Det er skabt til at minimere magten af store virksomheder som Facebook, som ejer alt data omkring dig som forbruger. Data er kritisk, og kan nogle gange lede til ekstreme cases såsom Cambridge Analytics skandalen, hvor både Donald Trump og Ted Cruz gjorde brug af Cambridge Analytica til at opnå en politisk fordel.

ITPs udvikling over årerne

Pt er der rullet 5 nye privatlivstiltag ud i Safari, som har en indflydelse på marketingbranchen som helhed:

  • ITP 1.0
  • ITP 1.1
  • ITP 2.0
  • ITP 2.1
  • ITP 2.2

Hos Refyne hjælper vi en lang række spændende virksomheder med deres digitale marketing. Kontakt os endelig og hør mere omkring, hvordan vi kan optimere din digitale performance. Vi er specialiseret inden for: SEO, Paid Social, Paid Search, Webanalyse og Tracking samt konverteringsoptimering.