Keywords
Hvad er et keyword på søgemaskinen, og hvordan bruges det? I denne artikel gør vi dig meget klogere på emnet.
Når man arbejder med betalt annoncering på søgemaskinen eller SEO, så er et keyword (søgeord) helt uundværligt i forbindelse med søgeordsanalysen. Et keyword er det ord, som man som annoncør gerne vil indgå i auktionen på og derved vise en annonce til brugeren, når dette keyword indgår i den søgning, brugeren foretager.
Det er vigtigt at kunne skelne mellem et keyword og search term, eller et søgeord og en søgeterm/søgeforespørgsel. En søgeterm er den eksakte søgning, som er blevet skrevet ind i søgefeltet, så dette er hvad brugeren benytter på søgemaskinen. Et keyword er det/de ord man direkte byder på. Et keyword kan blive aktivereret på flere søgetermer. Et eksempel kan være, at man som annoncør byder på et keyword som hedder “forsikring”. Forsikring i sin helt rene form er der selvfølgelig mange, som søger på, men så kommer alle søgningerne omkring forsikring. Det kunne være “hvad koster en forsikring”, “hvor skal jeg tegne forsikring” mfl. Det vil i dette tilfælde være søgetermen, som også bare kan være forsikring. Så man kan som annoncør fortæller søgemaskinen, at man kun ønsker at byde på søgetermer, som direkte matcher det keyword, som bydes på. Dette gør man ved hjælp af match types.
Hvordan skal match types bruges og hvad er det?
Match types er et utroligt vigtigt værktøj i en hver ppc specialist værktøjskasse. Dette er måden hvorpå, man som annoncør kan fortælle hvor bredt søgemaskinen må gå ud, i forhold til det keyword som bydes på. Der findes fire positive match typer man kan byde på, som hver går længere og længere ud. Jo brede match typen bliver, desto mere trafik vil det kunne generere, men man vil også miste mere kontrol og derved kræve mere arbejde med negative søgetermer.
- Exact (eksakt match)
- I denne byder man på søgetermer, som matcher det keyword, som bydes eksakt på. Dette er den smalleste form, som vil drive mindst trafik, men være mest præcis i hvilke søgetermer, som bydes på.
- Phrase (sætninge match)
- I phrase match byder man på en specifik sætning, som skal stå som den bydes på. Her må der dog godt tilføjes andre ord før og efter sætningen. Her kunne et eksempel være, at man byder på “røde kondisko” som keyword. Her vil søgetermer som “hvor kan jeg købe røde kondisko” og “røde kondisko på udsalg” også aktivere det keywords og derved vise annoncer. Søges der efter “røde og hvide kondisko” så vil der ikke vises annoncer.
- Broad Match Modify
- Når der arbejdes med broad match modify, så går vi endnu et skridt længere ud og tillader lidt mere. Her bydes på det/de ord uanset rækkefølge og hvilke andre ord som tilføjes både i foran, efter og i mellem. Så for broad match modify vil vi med ovenstående eksempel vises på de samme som phrase match men også vises på “røde og hvide kondisko” men også “kondisko som er røde”, som ikke ville vises med phrase match.
- Broad
- I broad match går vi skridtet længere ud, hvor nu vil det også tillades, at søgemaskinen finder synonymer for keyword der bydes på og der vil vises annoncer på disse søgetermer. Her vil man som annoncør kunne drive mest trafik på det givne keyword. For ovenstående eksempel ville søgemaskinen nu også kunne finde på at aktivere vores keyword på “røde sportssko”.
Vil du have sparring fra en af vores Google Ads konsulenter, så tag endelig kontakt til os.