Paid Search

Paid Search er også kendt under navne som PPC og SEM, som er annoncering på en søgemaskine. Brugen af søgemaskiner har været voksende gennem tiden, og normalt set, står organisk og betalt trafik fra søgemaskinen for størstedelen af trafikken til siden. Det er derfor altafgørende, at du forstår at drive den rigtige trafik, til den rigtige side, på det rigtige tidspunkt.

I Danmark er de største og mest anvendte søgemaskiner Google og Bing, men på verdensplan findes flere udbydere, som også bliver anvendt hyppigt. I USA kan man eksempelvis se, at Amazon står for over 50 % af produktsøgningerne, og i Kina er mere end halvdelen af søgninger foretaget på Baidu. Det er derfor vigtigt, at du ikke bare kender din kunde, men også dit marked, for at opnå succes med paid search.

Paid search er opbygget omkring annoncering på keywords – også kaldet søgeord. Når en bruger skriver en forespørgsel på eksempelvis Google, begynder der en auktion. Google scanner nu alle annoncører for at se, om der er nogen, som er villige til at byde sig ind på en position. Byder du som annoncør på det givende søgeord, kan du nu få en annonce op med et selvvalgt budskab. Annoncen vil ligne et hvilket som helst andet resultat, men giver dig muligheden for at drive trafikken ind på netop den side, som du ønsker.

Indenfor paid search arbejder man med begrebet ppc, som betyder pay per click. Det betyder, at du som annoncør kun betaler for den trafik, du får. Så vælger en bruger at klikke på et organisk resultat eller en anden annoncør, vil din tilstedeværelse på søgemaskinen være gratis. Derfor opgøres prisen på søgemaskinen i CPC (Cost per click). Dette er prisen som du betaler, for at drive trafikken til siden.

Læs også: Hvad koster Google Ads?

Betalingsformen cpc sammenholdt med søgemaskinen fungerer som en auktion, som gør, at priserne er styret ud fra udbuddet på søgeordet. Dette betyder, at søgeord med høj konkurrence vil være dyrere at annoncere på, hvorimod at søgeord med lavere konkurrence, vil være billige at annoncere på. Ofte ses det, at søgeord med et akut behov, kan drive højere klikpriser, da der er kort fra søgning til handling. Et andet parameter som kan være afgørende, er antal konkurrenter. Har du mange konkurrenter, som slås om samme søgeord, vil man også ofte opleve høje priser.

Når man arbejder med paid search, findes der metoder hvorpå du kan påvirke dine klikpriser, og derved betale mindre for trafikken. Et vigtigt begreb i den forbindelse er quality score, eller kvalitetsresultat. Dette kan have en direkte indvirkning på den pris, som du ender med at betale, da den er afgørende for din ad rank eller annoncerangering.

Hos Refyne vil vi i samarbejde med jer lægge en strategi for, hvordan jeres annoncering på søgemaskinen skal være. Dette vil være en proces, som løbende vil revurderes, da søgemaskinen er en levende organisme som ændrer sig konstant. Flere af de søgninger, som bliver foretaget på Google, har de aldrig set før. Hver eneste dag bliver der gennemført nye søgninger, som aldrig er foretaget før. Man skal derfor være på forkant med trends og tendenser.

Vi arbejder hele tiden for at have en konto, som lever op til ’best practice’ indenfor de muligheder, der findes. Samtidig med, at de er bundet tæt sammen med jeres målsætninger for hvad I ønsker at opnå, ved at være til stede på søgemaskinen med betalt annoncering.

 

Vil du have hjælp til paid search samt hvad det kan gøre for din online performance, så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os.