Pinterest

Hvad er Pinterest?

Pinterest er et socialt media, som hylder inspiration og ideer via billeder og video. Som man kender det fra øvrige sociale medier såsom Facebook, Instagram og LinkedIn, er det muligt at følge brugere, virksomheder eller brands. De visuelle billeder og videoer betegnes som ‘pins’ og bliver opslået på såkaldte ‘boards’ – en slags opslagstavle – som man som bruger kan dele, like eller kommentere på.

Hvad bruger man Pinterest til?

Som bruger på Pinterest kan man opslå billeder eller video, som man har fundet på nettet, på sit ‘board’. Det kunne være eksempelvis være et billede af drømmekøkkenet. Billedet eller videoen postes med en kort tekst samt et link til det sted, hvor billedet er fundet. Som bruger på Pinterest kan man se, hvad andre brugere har markeret som interessant inden for diverse kategorier. På den måde er Pinterest er fantastisk værktøj til at give/samle inspiration til b.la. boligprojekter, aftensmaden eller brylluppet.

Skal din virksomhed være på Pinterest?

Det er er bestemt ikke alle virksomheder, hvor det giver mening, at de er tilstede på Pinterest. Da mediet lever af sin visuelle og grafiske fremstilling, kan det give rigtig god mening og værdi for eksempelvis tøjbrands, boligbrands eller rejsebureauer, hvor produktet i høj grad formår at appellere til modtageren via video- og billedmateriale. Som eksempelvis bank eller realkreditinstitut giver Pinterest måske ikke den store mening at bruge sine ressourcer på.

 

Hos Refyne hjælper vi en lang række spændende virksomheder med deres digitale marketing. Kontakt os endelig og hør mere omkring, hvordan vi kan optimere din digitale performance. Vi er specialiseret inden for: SEO, Paid Social, Paid Search, Webanalyse og Tracking samt konverteringsoptimering.