Refleksioner over mine første tre uger hos Refyne

I jagten på det nye spændende job sidder jeg og scroller igennem de forskellige jobopslag og håber, at jeg falder over noget, som springer i øjnene. Noget, som skiller sig ud fra mængden, og hvor jobopslaget ikke nødvendigvis åbner med spørgsmålet, ”Har du lyst til at arbejde med kommunikation og marketing i en stor organisation?”.

Og noget der skilte sig ud, dét fandt jeg, det søgte jeg, og det fik jeg – og heldigvis for dét.

Jeg er landet hos bureauet, Refyne Agency, som er et digitalt performance marketing bureau, som bistår virksomheder med at performe online, via datadreven markedsføring. Her arbejder jeg som studentermedhjælper, hvor jeg sidder med kommunikation og PR.

Jeg har nu været en del af Refyne Agency i knap tre uger og føler nu, at jeg så småt kan reflektere over opstarten, samt vurdere, om de har været i stand til at leve op til det gode indtryk og de høje forventninger, som de gav mig – både igennem stillingsopslaget og til de to samtaler. Det giver også anledning til at stille mig selv spørgsmålene: Hvad har jeg lært? Føler jeg, at jeg bidrager til kulturen og forretningen? Og er der i virkeligheden også fokus på den individuelle udvikling og rum til fejl, eller er det blot noget, som lyder godt at sige, og pynter på hjemmesiden?

Hvad har jeg så lært?

Mange har sikkert sin personlige opfattelse og forestilling af, hvordan det er at arbejde hos et digitalt marketing bureau – og jeg havde da også min. Indledende havde jeg nok forestillingen om, at karakterer og erfaring var determinerende for, om jeg ville komme i betragtning til stillingen. Den forestilling blev hurtigt gjort til skamme. Jeg fornemmede hurtigt, at jeg ikke fik tilbudt jobbet på grund af min uddannelse, mit CV eller om jeg havde foretaget frivilligt arbejde eller ej. Jeg fik tilbudt jobbet, fordi de så et match mellem dem og mig som person. Den bekræftelse fik mig til at tænke på, hvorfor jeg i første omgang fandt stillingen hos Refyne så tiltalende – nemlig på grund kulturen og dét koncept, som de vil være eksponent for. Der fik jeg et indblik i, hvor vigtig personlighed er, når man skal opbygge en kultur.

Føler jeg, at jeg bidrager?

Udover, at man passer ind socialt, er det naturligvis også vigtigt, at man bidrager rent fagligt. Siden jeg trådte ind ad døren hos Refyne første gang, har jeg haft følelsen af, at jeg har haft noget at byde ind med. Dertil føler jeg, at jeg er blevet set og hørt samt har været i stand til – og fået muligheden for at kunne understøtte med min faglighed. Til trods for, at det er angstprovokerende, har det været super lærerigt, bare at blive kastet ud i det og indimellem komme ud, hvor man umiddelbart ikke kan bunde. Det har vist, at de tror på mig, og har tiltro til dét, som jeg kan.

Fokus på personlig udvikling og plads til fejl

Som studerende befinder man sig i en omfattende lærings- og udviklingsproces, hvor man hele tiden suger til sig for at blive dygtigere. Det indebærer naturligvis også, at der indimellem forekommer fejl. Selvom man ikke har lyst til at begå dem, og naturligvis aspirerer efter at undgå dem, har det været en stor tryghedsfaktor i opstarten, at Refyne har udviklet et arbejdsmiljø og en arbejdskultur, hvor der er plads til fejl.

I relation til hvad personlig udvikling indkapsler, har jeg hidtil haft den opfattelse, at personlig udvikling handler om at tilegne sig nye kompetencer, eller dygtiggøre sig inden for de områder, som man i forvejen er god til. Det synes jeg at have lært, ikke nødvendigvis er fyldestgørende. Personlig udvikling handler også om at lære sig selv bedre at kende og opdage ting om sig selv, man ikke før var klar over. I den forbindelse har mødet med Refynes kultur lært mig, at jeg er stor tilhænger af et ærligt og ukompliceret arbejdsmiljø, hvor vi ønsker og tør, at sige tingene højt, samtidig med, at vi spiller hinanden gode.