Praktik i Aarhus

Praktik i Aarhus (2026)

Vil du være en del af holdet?

Aktuelle stillinger
Praktikant til Refyne i Aarhus.
Hos Refyne udvider vi holdet med nye, friske kræfter og kompetencer. Hvad vores nye kompetencer præcis er og indebærer, er i høj grad op til dig. Du skal lære noget, og det skal vi også.

Vores praktikantforløb skal være lærerigt og givende – for begge parter. Derfor har vi sikret os, at vores specialister har tid og plads i kalenderen til at gøre dig klogere på deres disciplin indenfor performance marketing. Vi vil også lære noget – og allerhelst af dig. Vi vil høre dine friske ideer, perspektiver og budskaber og tænke de bedste ind i vores forretning.

Den egentlige grund til at ansøge om praktik hos os
Vores nye praktikanter får en arbejdsplads, hvor der er tid og lov. Vi er gode til at finde ud af, hvad der interesserer og motiverer dig – og at omsætte dette til viden og ideer, der kan bære en fremtidig karriere. Vi arbejder hver især med det, som vi synes er mest spændende. Det får du også lov til. Måske ved du endnu ikke præcis, hvad det er, men det finder vi ud af sammen.

Derfor vil du som praktikant også blive ‘matchet’ med en af vores kollegaer, der har mere end 6 års erfaring indenfor sit speciale. Vi er nemlig det bureau i Danmark med mest erfaring pr. medarbejder. Den viden og erfaring bruger vi blandt andet til at udvikle nye talenter. Din mentor vil præsentere dig for den faglige teori indenfor vedkommendes speciale, invitere dig til at sidde med på kundemøder, lede og vejlede dig på dine egne projekter og lære dig at lave strategi. Du bærer aldrig alt ansvaret selv, men får altid hele æren.
Dine nye kollegaer
Dine nye kollegaer udgør eliten indenfor hver deres speciale. Vi er berømte og berygtede i branchen for vores tilgang til bureaudrift og faglige kunnen. Det vigtigste for os forbliver dog, at være nogle, man kan regne med. Og disse ting hænger jo ofte sammen.

En hverdag på vores kontor i Aarhus er præget af hjælpsomhed, gode vibes og sunde konkurrencegener. Vi giver den dagligt fuld gas i vores store aktivitetsrum, hvor alle kollegaer får kamp til stregen i både bordfodbold, bordtennis og disciplinen i at slå søm i. Vi er et hold af BMO-entusiaster, der har gjort det til vores personlige mission at finde Aarhus bedste bolle med ost. Vi glæder os til at høre dit bidrag. På vores store tagterrasse ynder vi desuden at servere byens bedste fredagsøl, siger dem, der kan huske det.

Vi mener, at motivation og tillid skaber en kultur, hvor man tør spørge, sige sin mening og springe ud i nye ting. Det er der, udviklingen ligger.
Hvilke afdelinger er der plads i?

Paid Social
Refyne rimer på performance. Men i 2026 findes der ingen performance uden stærke creatives. Derfor fylder det kreative univers en større rolle i vores samarbejde med kunderne. Som praktikant bliver du en del af Paid Social-teamet og kommer helt ned i maskinrummet, hvor idé, content og annoncering smelter sammen på platforme som Meta, LinkedIn, TikTok, Pinterest og Snapchat.Under din praktikperiode vil kreativ udarbejdelse af annoncer, moodboards og designmanualer samt opsætning, optimering og strategisk håndtering af kampagner blive en del af din hverdag i Aarhus. I dag hjælper og rådgiver vi bl.a. Plantorama, Bet25, ROTATE m.fl.


Paid Search/Google Ads praktikantTeam Paid Search i Aarhus sørger for vores kunders tilstedeværelse og positionering på søgemaskiner som; Google, Bing og Apple Search. Sammen med resten af teamet får du lov til at byde ind på de strategier, indsigter og læringer, vi gør os på vegne af vores kunder. Vores paid search kunder tæller både start-ups og globale brands, der bruger os til at forbedre deres betalte performance på Google, Youtube og gennem Display-annoncering. Vi arbejder med brands som 3, Birger Christensen og Zizzi.


SEO
Den organiske tilstedeværelse på søgemaskinerne er essentiel for ethvert website. SEO er en kompleks størrelse, der omfatter alt fra dataanalyse, tekstforfatning, tekniske justeringer af websitet’s kode og meget andet. Som en del af Refynes SEO-team i Aarhus får du lov til at prøve kræfter med hele paletten af SEO, hvor vi samarbejder med virksomheder som Bahne, OK a.m.b.a og Cryos Vi arbejder med en tung datadrevet tilgang til SEO. Derfor er analytiske evner, og vigtigst af alt, interessen for at skabe websites, der dækker brugernes behov på bedst mulig måde, noget vi kigger efter hos en kommende praktikant.

Goder og kompensation:

Vi tilbyder også

  • Mentorforløb med erfarne seniorkonsulenter med mere end 6 års erfaring indenfor deres speciale
  • Betalt fitnessabonnement under dit praktikophold
  • Betalt frokostordning
  • Masser af sociale arrangementer!
Vil du være en del af holdet?

Vi leder hele tiden efter ambitiøse talenter uden spidse albuer, som drømmer om at lave marketing sammen med store nationale og internationale brands.