En tracking-specialist arbejder med opsætning, overvågning og optimering af digitale sporingssystemer for at sikre nøjagtig dataindsamling om brugernes adfærd på hjemmesider, apps og andre digitale platforme. Som tracking-specialist er ens primære mål at hjælpe virksomheder med og forstå, hvordan brugere interagerer med deres hjemmesideså de kan træffe datadrevne beslutninger og optimere deres markedsføring og forretningsstrategier.
Tracking-specialister har en dyb forståelse af redskaber såsom Google Tag Manager, Google Analytics, diverse marketing pixels og andre tredjeparts sporingssystemer. Det daglige arbejde består ofte af implementering og fejlfinding af event tracking, konverteringsmåling og brugerdefinerede dataløsninger, så virksomheder kan få indsigt i alt fra trafikmønstre til kunderejser og købskonverteringer.
Attribution og måling af marketingeffektivitet
En central del af en tracking-specialists arbejde er at forstå og optimere attribution. Med det menes der, hvordan værdien af en konvertering tilskrives mellem forskellige marketingkanaler og touchpoints. Uden en præcis attribueringsmodel kan virksomheder have svært ved at vurdere, hvilke kanaler og kampagner der skaber reel værdi.
Tracking-specialister skal have en dyb forståelse af forskellige attribution-modeller såsom:
- Last-click attribution – hvor den sidste interaktion før en konvertering får hele æren.
- First-click attribution – hvor den første berøring med virksomheden krediteres.
- Linear attribution – hvor alle touchpoints i kunderejsen får en lige stor andel af værdien.
- Data-driven attribution – en avanceret model, der bruger machine learning til at vurdere, hvilke touchpoints der har størst betydning.
Valget af attribution-model kan have stor betydning for, hvordan marketingbudgettet allokeres, og hvordan succes måles på tværs af kanaler som betalt google, sociale medier, e-mail og organisk trafik. En tracking-specialist arbejder derfor tæt sammen med interne og eksterne marketing teams for at sikre, at dataanalyserne afspejler virksomhedens faktiske performance og hjælper med at optimere investeringen i digitale kanaler.
Sikring af datakvalitet og compliance
Ud over at sikre præcise målinger spiller tracking-specialister også en vigtig rolle i at overholde gældende regler for databeskyttelse, såsom GDPR samt håndterer implementering af cookie-samtykkeløsninger, anonymisering af data og sikrer, at tracking overholder brugernes privatlivsrettigheder.
For virksomheder, der arbejder med digital markedsføring, e-handel eller performanceoptimering, er en tracking-specialist en nøgleperson, der sikrer, at alle digitale målinger er præcise, pålidelige og anvendelige. Uden korrekt tracking og en solid forståelse af, hvordan deres konverteringer bliver attribueret, risikerer virksomheder at tage beslutninger baseret på manglende eller fejlagtige data, hvilket kan føre til ineffektive marketingindsatser og spildte ressourcer(i væreste tilfælde).
Job som Tracking Specialist
OBS: nedenstående er et tidligere eksempel på en jobbeskrivelse for en Senior Tracking specialist:
Senior Tracking & Analytics Konsulent søges til Refyne
På grund af stigende efterspørgsel søger Refyne en ekstra Senior Tracking & Analytics Konsulent til vores Data & Analytics team. Vi leder efter kandidater, der enten allerede er top-professionelle inden for tracking eller har ambitioner om at nå det niveau. Den ideelle kandidat brænder for at forbedre marketingbranchen, levere førsteklasse, branchespecifik rådgivning og blive en del af en ambitiøs virksomhed.
Din rolle hos Refyne
- Tæt samarbejde med udvalgte, ambitiøse kunder for at få dyb indsigt i deres forretning og rådgive dem om optimering og løsning af tracking-relaterede udfordringer.
- Hovedkontaktperson for kunderne, hvor du opbygger stærke og tillidsfulde relationer, da vi i Refyne vægter langvarige partnerskaber.
- Afholdelse af workshops og analyser for at udvikle effektive løsninger, der understøtter kundernes forretningsbehov.
Opfylder du følgende kriterier?
- Mere end 5 års erfaring fra et bureau eller en omfattende analyseafdeling
- Erfaring med internationale tracking-løsninger
- Kendskab til digital tracking på platforme som Meta, LinkedIn og Google Ads
- Forståelse for tekniske tracking-koncepter som ATT, ITP, server-side tagging osv.
- Teknisk erfaring med HTML, CSS og JavaScript
- Forståelse for tværgående marketingstrategier såsom Paid Search eller SEO (ikke et krav, men en fordel)
- Evnen til at definere og drive den strategiske retning for tracking-løsninger og analysemetoder, så de understøtter kundernes forretningsmål og sikrer datadrevet beslutningstagning
Opstart & ansættelsesforhold
- Ansøgningsfrist: 13. juni (vi behandler ansøgninger løbende)
- Løn: Starter fra 50.000 DKK om måneden, men afhænger af dine kompetencer og erfaring
Fordele ved at arbejde hos Refyne
- Overskudsdeling efter 18+ måneders ansættelse
- Gratis fitness-abonnement
- Ny mobiltelefon og computer
- Betalt internet til hjemmearbejde
- Betalt mobilabonnement
- Kontor midt i København K / Aarhus C
- Ingen overbooking af timer
- Muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse
- Sundt, socialt og positivt arbejdsmiljø
- En arbejdsplads, hvor du kan rådgive dine kunder uafhængigt
En dag som Tracking Specialist hos Refyne
Du arbejder tæt sammen med en håndfuld ambitiøse kunder, som du får dyb forretningsindsigt i. Du bruger din ekspertise til at opsætte, optimere og vedligeholde tracking-løsninger, der sikrer præcise og målrettede data.
Du fungerer som den primære kontakt for dine kunder, hvor du opbygger stærke relationer og tillid, fordi du tror på, at dette skaber grundlaget for langvarige og værdiskabende samarbejder.
I samarbejde med dine kollegaer og kunder udvikler og implementerer du tracking strategier, der understøtter kundernes forretningsmål og sikrer, at deres data er pålidelige og anvendelige.
Du brænder for at gøre data fra redskaber og metoder som Google Tag Manager, Google Analytics, Meta Pixel og server-side tracking forståelige og brugbare for dine kunder. Du deler åbent både succeser og udfordringer for at sikre gennemsigtighed og læring.
Du ved, at dit arbejde har en direkte indflydelse på dine kollegers og kunders resultater, og du bidrager aktivt med nye idéer og input til, hvordan vi bedst muligt optimerer tracking på tværs af kanaler og sikrer datadrevet vækst.
Du er altid på udkig efter nye og bedre måder at udvikle tracking-løsninger, arbejdsgange og analysemetoder på. Du deler aktivt din viden med dine kollegaer for at styrke det samlede kompetenceniveau og bidrager til teamets daglige sparring og udvikling.
Du læse mere om vores kompetente Tracking- og Analytics team her