I dette blogindlæg kommer du til at blive præsenteret for otte succesfulde eksempler på anvendelser af CDP’er, som har ændret spillet i en verden af kundedatastyring. Platformene er designet til at styrke virksomheder i alle størrelser og brancher, så de kan udnytte det fulde potentiale, som deres kundedata gemmer på. Hvad enten du arbejder med marketing og ønsker at forfine dine målretningsstrategier, eller om du er virksomhedsejer og ønsker at forbedre kundeoplevelsen, har hver og en af disse CDP’er et unikt bidrag.
Bliv klogere på, hvad du kan med en CDP, når vi udforsker og præsenterer funktioner, muligheder og fordele ved disse banebrydende CDP-løsninger, der ændrer den måde, hvorpå virksomheder er i kontakt med deres kunder.
Hvad er en CDP?
Det aktuelle, digitale landskab har vel aldrig bevæget sig hurtigere, og virksomheder søger konstant efter måder hvorpå, at de kan opnå konkurrencefordele samt etablere dybere forbindelser med deres kunder. Et af de mest velegnede og effektive værktøjer til at opnå netop dette er en kundedataplatform/customer data platform, som går under forkortelsen CDP.
CDP står for Customer Data Platform. En CDP-platform er et sofistikeret værktøj, som agerer omdrejningspunkt for effektiv håndtering af kundedata, da det giver et systematik 360-graders overblik over kundernes interaktioner og adfærd. Med den rigtige CDP kan virksomheder for alvor indfri potentialet gennem uvurderlig indsigt. Her kan de drive personaliserede marketingkampagner og i sidste ende øge deres bundlinje.
8 konkrete usecases med en Customer Data Platform
1. Data Integration and Management
En af de primære anvendelser af en CDP er at samle og administrere kundeoplysninger fra forskellige kilder, såsom e-mails, sociale medier, apps og websites. En CDP kan hjælpe virksomheder med at integrere disse forskellige datakilder og skabe en sammenhængende kundeoplevelse. Ved hjælp af en CDP kan virksomheder opbygge en 360-graders model af deres kunder og få et bedre indblik i deres adfærd og præferencer. Dette gør det muligt for virksomhederne at tilpasse deres markedsføring og kundeservice efter de enkelte kunders behov.
2. Single Customer View
CDP’er kan også hjælpe med at etablere et Single Customer View (SCV), som egentlig er en forlængelse af forrige punkt. Dette betyder, at din virksomhed kan opbygge en unik profil for hver enkelt kunde, der indeholder alle deres data og oplysninger fra forskellige kilder og systemer. Ved at have en SCV kan virksomhederne få et mere omfattende indblik i hver enkelt kundes historie og præferencer, hvilket gør det muligt for dem at skabe mere personlige kundeoplevelser. SCV er altså et begreb for at lave én samlet kilde med al kundens data i stedet for at skulle hente det fra mange forskellige databaser. Samler man dataen, åbner man nye døre for brugen af den.
3. Segmentering af dine vigtigste kunder
Segmentering af kunder efter adfærd og præferencer muliggøres gennem CDP’ens holistiske dataindsamling og -behandling. Ved at analysere dataene fra forskellige kilder og systemer kan en CDP hjælpe virksomhederne med at identificere deres vigtigste kundesegmenter og skabe mere målrettede kampagner og budskaber til disse segmenter. For eksempel kan en CDP hjælpe en onlinebutik med at identificere deres mest værdifulde kunder og oprette kampagner, der er målrettet mod disse kunder baseret på deres købshistorik og præferencer. Dette kan føre til en højere ROI på marketinginvesteringer og øge loyaliteten og tilfredsheden blandt de mest værdifulde kunder.
4. Personalisering af dit website
En CDP kan også hjælpe din virksomhed med at personalisere jeres website til hver enkelt kunde. Ved at analysere data fra forskellige kilder og systemer kan en CDP skabe en unik profil for hver enkelt kunde og bruge disse oplysninger til at tilpasse indholdet på websitet. For eksempel kan en CDP hjælpe en onlinebutik med at tilpasse produktanbefalinger og kampagner baseret på kundens tidligere køb og adfærd på websitet. Dette kan øge sandsynligheden for at en kunde køber mere og forbedre kundeoplevelsen og tilfredsheden.
5. Skræddersyet kommunikation til dine brugere
I forlængelse af forrige punkt er en oplagt use-case, efter din virksomhed har implementeret en CDP, muligheden for at levere skræddersyet kommunikation til dine brugere. I en verden hvor forbrugere konstant eksponeres for utallige reklamer og budskaber, kan det være svært at skille sig ud og gøre et varigt indtryk. Med en CDP kan virksomheder indsamle, analysere og anvende kundedata fra forskellige kilder for at skabe personaliserede budskaber, der taler direkte til den enkelte bruger.
Ved at samle data fra forskellige touchpoints, såsom data fra e-commerce sites, kundesupport, sociale medier og offline interaktioner, kan en CDP give et holistisk billede af kundens adfærd og præferencer. Denne indsigt kan derefter bruges til at målrette kommunikationen på tværs af forskellige kanaler, såsom e-mail, SMS, push-notifikationer og sociale medier.
Skræddersyet kommunikation er ikke kun begrænset til salgsfremmende kampagner (som i eksemplet med onlinebutikken og produktanbefalingerne), men kan også bruges til at forbedre kundesupport og -oplevelse. Ved at forstå kundernes tidligere interaktioner og præferencer kan virksomheder tilbyde relevant support, der imødekommer kundernes behov og forventninger. En CDP kan hjælpe med at optimere dette ved at forudse kundespørgsmål og levere proaktiv support gennem de mest effektive kanaler.
I bund og grund er en CDP et stærkt værktøj til at hjælpe dig med at levere skræddersyet kommunikation, der er relevant og værdifuld for dine brugere. Dette fører ikke kun til højere konverteringsrater og øget salg, men også til forbedret kundetilfredshed og opbygning af langvarige relationer.
6. Aktivering på Google Ads
Vi kunne alle godt tænke os, at vores annonceringsbudget bliver udnyttet optimalt ved at ramme de relevante brugere – en CDP kan netop hjælpe med at forbedre effektiviteten af dine Google Ads-kampagner ved at udnytte den indsamlede kundedata og skabe bedre målrettede annoncer. Ved at analysere kundeadfærd og -præferencer kan du oprette mere præcise målgrupper og justere budstrategier for at nå de mest relevante og værdifulde kunder.
For eksempel kan du bruge CDP’en til at identificere kunder med høj conversion rate eller høj livstidsværdi og målrette dine annoncer specifikt til disse kunder. Dette kan resultere i et højere afkast for dine Google Ads-kampagner, da annoncerne vil nå ud til de mest sandsynlige købere. Ligeledes kan en CDP hjælpe med at undgå ad fatigue, altså når dine kunder ser dine annoncer så ofte, at annoncerne bliver kedelige og kunden ikke rigtig lægger mærke til dem længere. Dette kan man undgå ved for eksempel at identificere kunder, der allerede har konverteret, og ekskludere dem fra specifikke kampagner.
7. Aktivering på Paid Social
Akkurat som på paid search kan en CDP også spille en vigtig rolle i forbedringen af dine betalte sociale mediekampagner, såsom Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter. Som nævnt, et par gange efterhånden, kan en CDP assistere her ved at kombinere kundedata fra forskellige kilder og derefter lave detaljerede kundesegmenter og målgrupper, som kan bruges til at optimere din annoncering på sociale medier.
For eksempel kan en CDP bruges til at identificere kunder, der har vist interesse for bestemte produkter eller tjenester, og derefter målrette annoncer til disse kunder på sociale medieplatforme. Dette kan forbedre kampagnens effektivitet og resultere i en højere ROI.
Derudover kan en CDP hjælpe med at oprette lookalike-audiences baseret på dine mest værdifulde kunder, hvilket gør det muligt at nå ud til nye, potentielle kunder med lignende interesser og adfærd. Dette kan bidrage til at udvide dit brands rækkevidde og øge market share og salget.
8. Kundeloyalitet – forudsig og forebyg churns
At fastholde eksisterende kunder er blevet stadig vigtigere, da omkostningerne ved at skaffe nye kunder stiger. Ved at udnytte kundedata kan du forudsige risikoen for kundetab (churn) og forhindre det, før det sker.
Churn er bl.a. en betydelig faktor at holde øje med i abonnementverdenen, hvor kunder kan stoppe med at bruge dit produkt eller din tjeneste af forskellige årsager. Selvom en vis grad af churn er uundgåelig, er det vigtigt at mindske churn-raten for at beskytte tilbagevendende indtægter og opbygge bæredygtig vækst.
Ved at bruge en CDP med AI prediction kan du automatisere processen med at identificere kunder, der har høj sandsynlighed for at churne. Dette gør det muligt at målrette og tilpasse fastholdelses- og re-engagement-kampagner.
AI og prædiktiv analyse kan hjælpe med at forudsige en kundes sandsynlighed for churn, før de faktisk forlader din virksomhed. Dette gør det muligt at levere strategiske tilbud til kunder i risiko, før de skifter til en konkurrent.
For at forudsige churn skal du have adgang til historiske kundedata, såsom demografi, adfærdsdata og indtægts- og abonnementsdata. Ved at vælge en CDP med AI-funktioner kan du generere indsigt baseret på et komplet datasæt af høj kvalitet og aktivere denne indsigt i dine CRM-, analyse- og annonce-systemer uden at skulle udvikle nye løsninger.
AI-modeller identificerer mønstre blandt kunder, der allerede har forladt din virksomhed, og beregner derefter sandsynligheden for churn for hver enkelt kundeprofil. Dette gør det muligt at handle proaktivt og i stor skala.
Churn-forebyggelsesindsatsen kan opdeles i makro- og mikroniveau. På makroniveauet kan du reducere den samlede churn-rate ved at adressere lavthængende frugter, såsom ufrivillig churn og generelle tendenser. På mikroniveauet kan du bruge churn-forudsigelser til at prioritere indsatsen baseret på kundeværdi og tilpasse fastholdelses- og re-engagement-indsatsen, så der er større sandsynlighed for at dine kunder bliver hængende.
Hvilken customer data platform er rigtig for mig?
Når man skal vælge den rette CDP til sin virksomhed, er der flere faktorer, man skal overveje for at sikre, at man finder den optimale løsning.
Her er fire ting, du skal overveje, når du skal vælge den rette CDP til din virksomhed:
1. Etabler et hold af CDP-stakeholders
Det er vigtigt at inddrage relevante teams i processen, da en CDP indsamler data fra hele organisationen. Dette inkluderer normalt marketing, analyse, salg, kundeservice,, IT og web-team. Andre stakeholders kunne fx være juridiske repræsentanter, CDP-implementeringspartnere, interne eksperter og eksterne konsulenter.
2. Definér din CDP use cases
Det er vigtigt at definere dine primære CDP use cases og tale med stakeholders for at sikre, at deres behov bliver opfyldt. Hold fokus på at levere værdi på tværs af organisationen og overhold compliance-regler. Det er en god idé at starte med simple use cases, for eksempel personalisering af den digitale kundeoplevelse for at øge loyalitet eller at fokusere på data privacy management.
3. Fastlæg kriterier for evaluering af leverandører
At starte med use cases og krav er et nødvendigt skridt, men de fortæller ikke alt om de mere immaterielle kvaliteter af den support, en CDP-leverandør kan tilbyde. Kig på kunder, eksekveringer og historikken hos den CDP-leverandør, du gennemgår.
4. Have en proces til indsamling af interessent-feedback
Gennem hele processen er det vigtigt at holde kommunikation og samarbejde i front. Afhold opfølgende møder for at indsamle feedback fra vigtige interessenter, og hold noter organiseret, så du kan følge op med leverandører derefter.
CDP-demoen er en leverandørs mulighed for at demonstrere deres evne til at håndtere dine behov, så det er vigtigt at sørge for, at du har den rette ramme på plads for at få det maksimale ud af demo-møderne. Bed leverandører om at demonstrere, hvordan de ville løse dine primære brugssituationer, og giv dem tænkte situationer med udfordringer, som din virksomhed måtte stå overfor. Dette hjælper dit team med at evaluere, hvordan CDP-leverandøren vil tilgå problemløsning, og om deres strategi giver mening for din oforretning.
I sidste ende afhænger valget af CDP-løsninger af en blanding mellem dit budget, dine egne ambitioner, din virksomheds interne ressourcer samt, hvor lang og kompleks en implementering du vil være i stand til at følge.
Få hjælp til opsætning og implementering af Refyne
Hos Refyne har vi fokus på at lave individuelle løsninger til hver enkelt kunde, når det kommer til valg, opsætning og aktivering af CDP’er. Vi tager udgangspunkt i din virksomheds behov og udvikler specifikke use-cases i samarbejde med dig, så vi kan sikre, at vi tager de rigtige valg helt fra projektets begyndelse. Hvor man ofte har tendens til at se processen som værende afsluttet, når CDP’en er implementeret, sørger vi for at være med i selve aktiveringen af den data, din nye CDP får segmenteret og behandlet. Vi tester setuppet løbende – både for at fejlsøge, da et fungerende setup ikke nødvendigvis har taget højde for alle fejlkilder fra start, men også for at finde nye måder at aktivere din data på, som vil være relevant for din forretning.
Hos Refyne har vi mange års erfaring med databehandling og resultatorienteret aktivering af de mange datapunkter, du har tilgængelige på tværs af dine platforme og kanaler. Kontakt os hvis du ønsker en uforpligtende snak om opsætning af CDP og få en bedre idé om, hvilke overvejelser du bør gøre dig i denne proces.