Hvis du allerede kender til basics når det gælder SEO på webshops, kan du gå til: De mere avancerede tips
Hvad er SEO for Webshops?
SEO for webshops, også kendt som Ecommerce SEO, er en metode til at forbedre synligheden og rangeringen i søgemaskiner som f.eks Google – og dermed få flere besøgende på din hjemmeside eller webshop. SEO for webshops indebærer specifikke optimeringsstrategier og -taktikker, der er rettet mod at forbedre synligheden på webshops. Hovedformålet er altså, at tiltrække relevante besøgende, øge konverteringerne, og dermed øge salget af de varer, der tilbydes.
Hvorfor lave Webshop SEO i 2024?
Der er flere grunde til at have fokus på webshop SEO i 2024..
Øget konkurrence: E-handelssektoren er fortsat i vækst, og antallet af webshops og online forretningsmuligheder er stigende. Det betyder, at konkurrencen om synlighed og kundernes opmærksomhed bliver hårdere. Ved at optimere din webshop til søgemaskinerne kan du skille dig ud fra konkurrenterne og øge chancerne for at blive fundet af potentielle kunder.
Stigende e-handel: E-handel er blevet en stadig mere populær måde at shoppe på, og antallet af online køb fortsætter med at stige. Mange forbrugere starter deres købsrejse med en søgning på internettet, og hvis din webshop ikke er synlig i søgeresultaterne, går du glip af potentielle kunder. Ved at implementere en effektiv SEO-strategi kan du øge din synlighed og tiltrække målrettet trafik til din webshop.
Skiftende forbrugeradfærd: Forbrugeradfærd og præferencer ændrer sig over tid, og det gælder også for søgevaner. I 2024 kan der være ændringer i, hvordan folk søger efter produkter og tjenester online. Det kan være i form af stemmesøgning, brug af specifikke nøgleord eller længere søgefraser. Ved at holde øje med disse ændringer og optimere din webshop i overensstemmelse hermed kan du forblive relevant og tilpasse dig forbrugernes behov.
Det er derfor vigtigt at have fokus på webshop SEO i 2024 for at forblive konkurrencedygtig, tiltrække målrettet trafik og opnå langsigtede resultater for din online forretning.
Forskellen på “normal” SEO & SEO til webshops
SEO er stadig en af de vigtigste faktorer, når det kommer til at drive trafik til en hjemmeside. Og når det kommer til webshop SEO, er mange af de “normale” SEO-kriterier selvfølgelig stadig en nødvendighed for at danne grundlaget, men der er flere områder, hvor man skal være ekstra opmærksom for at lykkes med SEO på webshops.
Men for at skille sig ud fra konkurrenterne kræver det mere end bare grundlæggende SEO-teknikker. Det kræver også en strategisk tilgang til SEO. Du skal som SEO specialist vurdere og analysere, hvor det giver mening at starte og lægge din største indsats. For du kan ikke komme hele vejen rundt på én og samme gang. Men du kan sørge for at målrette de vigtigste områder med den rigtige SEO strategi.
Webshop CMS og SEO
Når det kommer til at optimere din webshop til søgemaskiner, spiller valget af Content Management System (CMS) en afgørende rolle. Et velvalgt CMS kan give dig de nødvendige værktøjer til at implementere effektiv SEO og forbedre din webshops synlighed online.
Valg af CMS
Det første skridt mod en søgemaskineoptimeret webshop er at vælge det rette CMS. Populære webshop CMS’er inkluderer Shopify, WooCommerce (til WordPress), Adobe Commerce (Tidligere Magento), og andre. Hvert CMS har sine egne styrker og svagheder, så det er vigtigt at vælge et, der passer til dine behov og færdigheder.
SEO-venlige Funktioner
Når du har valgt dit CMS, er det afgørende at udnytte dets indbyggede funktioner, der understøtter SEO. Dette kan omfatte muligheden for at tilføje meta-tags, optimere billedbeskrivelser(alt-tags), tilpasse URL-strukturer og muligheden for tilføje plugins og extentions. Undersøg nøje, hvordan du kan implementere disse funktioner inden for dit valgte CMS for at maksimere din webshops synlighed i søgemaskiner.
Men jeg har allerede webshop?
Det er klart at ovenstående kun er gældende, hvis du står i den situation, at du skal lancere en ny webshop eller måske overvejer at udskifte dit nuværende setup. I sidst nævnte tilfælde, er det vigtigt at du nøje overvejer faren og de udfrodringer dette kan have. Så her det en god idé at søge faglig sparring.
Hvordan laver man søgeordsanalyser på webshops?
Som grundlag for stort set alle SEO-indsatser skal der udarbejdes en søgeordsanalyse. Når du skal lave en søgeordsanalyse målrettet webshops vil den transaktionelle søgeintention være den mest oplagte at tage udgangspunkt i, da din intention formentlig er at sælge dine varer eller service.
Kendetegnet ved en transaktionel søgeintention er, at den henviser til, at brugeren aktivt søger efter et produkt eller en service med henblik på at købe denne vare eller service omgående. Brugeren ved måske ikke helt, hvilket specifikt produkt, men er klar over hvilken type produkt – brugeren er altså i “buying mode”. Her kan du se eksempler på transaktionelle søgninger:
“køb træpiller”
“billige træpiller ”
“[by] træpiller (Lokal søgning)”
Men det er ikke alle dine brugere, som er klar til at trykke på købsknappen. Mange af dem er højest sandsynligt i markedet, men er ikke 100% sikre på, hvilket produkt de specifikt produkt søger. Derfor søger de måske efter:
“bedste træpiller”
“[brand] træpiller A vs [brand] træpiller B“
“Askestøvsuger bedst i test 2024”
De transaktionelle søgetermer, du finder frem til i din søgeordsanalyse, bør målrettes dine kategorier, services eller produkter. Grunden til dette er, at brugeren, som sagt, aktivt søger efter et produkt eller en service og er dermed klar til at købe. Derfor giver det ikke mening, at brugeren lander på én informationside, en artikel eller en guide. Sådanne sider er ikke transaktionelle. Dette betyder dog ikke, at de ikke hører til på en webshop – de har blot en anden søgeintention, som vi vil komme til lige om lidt.
Fang brugeren tidligt i købsrejsen
En god måde at udnytte især “informational” keywords på når du laver webshop SEO, er at lave blog content eller artikler. Dette er en god måde at forklare og informere dine brugere om relaterede spørgsmål eller emner til dine produkter eller services.
Hvis vi igen tager udgangspunkt i en forretning som sælger træpiller. Så har du i din søgeordsanalyse fundet et “cluster” som målretter sig “Hvor mange træpiller bruger man”.
Her ville man kunne opbygge en ny side (artikel eller blogindlæg), som omhandler alle de forskellige faktorer som afgør, hvor mange træpiller man bruger. Med content som dette vil du kunne fange din bruger i overvejelsesfasen ift. hvor mange paller eller kg træpiller en bruger har brug for og guide dem til det rigtige antal. Denne kan være ret værdifuld for brugeren ift. at få svar på sine spørgsmål, og den kan også være værdifuld for din SEO performance, hvis du linker siden ind til en vigtig side.
Men hvor er det, jeg skal være ekstra opmærksom?
Når vores SEO konsulenter arbejder med webshops, så er der to områder, som skiller sig ud fra enhver anden hjemmeside: kategorier og produkter. Det giver derfor også sig selv, at det er her, du skal lægge de fleste af dine ressourcer.
Arkitektur på hjemmesiden
Opbygningen af strukturen på din webshop skal være simpel og let tilgængelig for både søgemaskinerne og dine kunder – dette er essentielt, da en webshop ofte har langt flere sider end almindelig hjemmeside. Derfor er det også endnu vigtigere, at både brugere og søgemaskiner forstår hjemmesidens opbygning.
Sørg derfor at din menustruktur er letforståelig og opdelt i hovedkategorier og underkategorier med dertilhørende produkter.
Sørg for, at der er implementeret klikbare “Breadcrumbs”, således at brugeren hele tiden har overblikket over hvor på webshoppen, han/hun befinder sig. Ved at implementere Breadcrumbs sørger du samtidig for, at der også linkes internt mellem produkter og kategorier, hvilket gør det lettere for søgemaskinerne at forstå sammenhængen.
Hvordan optimere jeg produksiderne?
Produktbilleder
Når det kommer til billeder på en hjemmeside, er det generelt ‘best practice’ at give dine billeder ALT-tags med en billedbeskrivelse. Men når du har en webshop med produkter, er det især vigtigt at have ALT-tags implementeret, og at de er retvisende for, hvad der ses på billedet.
På den måde sørger du for, at dine produkter vises korrekt i forhold til billedsøgninger i søgemaskinerne. På samme måde som søgemaskinerne læser dine ALT-tags, læser de også filnavnene på dine billeder for at forstå indholdet. Derfor er det en god idé at sørge for, at de er korrekt optimerede.
Produktbeskrivelser
Det er vigtigt, at dine produkter først og fremmest har produktbeskrivelser, og at disse er unikke for dit produkt. Du skal altså ikke kopiere produktbeskrivelser fra andre produkter, da dette vil skabe duplikeret indhold. Dette gælder også, selvom forskellen kun er farven, f.eks. på et par sko. Udover at skabe duplikeret indhold vil det også svække muligheden for at blive fundet på long-tail-søgninger. Hvis en bruger ender med at ramme din webshop og lander på en forkert farve sko, skaber det også en dårlig brugeroplevelse og kan påvirke din bounce-rate.
Schema Markup på produkter
Schema Markup, også kaldet struktureret data, er en kode som kan tilføjes til en webside for at give mere information til søgemaskiner om, hvad en given side omhandler. Disse findes der mange forskellige typer af.
Product markup
Markup på produkter er derfor rigtig vigtig. Her gælder det om at opsætte markup på: Navn produktbeskrivelser, brand, produktnummer, dimensioner på produktet (Størrelse, mål etc) billeder, pris, lagerstatus, stand (Hvis relevant). Ved at mærke alle disse informationer op giver du søgemaskinerne et godt grundlag for at indeksere dine produkter så korrekt som muligt, når der søges efter dem.
Reviews/Aggregate rating
Denne markup giver dig mulighed for at vise anmeldelser og ratings direkte på søgeresultaterne. Det kan hjælpe med at øge tilliden til dit brand og produkt, og kan også påvirke klikraten.
BreadcrumbList
Denne markup hjælper og understøtter søgemaskinernes forståelse af din webshop med et hierarkisk perspektiv. Det kræver selvfølgelig, at breadcrumbs er implementeret på webshoppen
Hvis du harbrug for at validere dine strukturerede data kan du gør det på Schema.org’s valideringsværktøj
Hvordan optimere jeg mine kategorier?
Filtrering
På langt de fleste webshops findes der ofte filtreringsmuligheder, hvis funktion er at gøre det lettere for brugeren at navigere i et potentiel stort produktkatalog. Men man skal være meget opmærksom på, at denne funktion er opsat korrekt, da det kan have en negativ effekt på din SEO-performance, hvis ikke det er tilfældet.
Når der laves en filtrering på en kategori, vil der automatisk genereres en ny URL (medmindre det hele er lavet i JavaScript). Her er det vigtigt at sørge for, at URL’erne ikke kan indekseres, da det kan skabe store mængder af duplikeret indhold, hvis du ikke har kontrol over dine filtre.
Dette kan gøres ved at opsætte et canonical-tag, som refererer tilbage til hovedkategorien. På den måde undgår du, at dine filtre indekseres og får negativ indvirkning på dine kategorisider.
Hvor bør jeg ellers rette mit fokus?
Udover at have fokus på produkter- og kategorisiderne, så er der også nogle andre elementer du bør have i fokus, når du skal lave SEO på webshops.
Sitemap
Et sitemap er en fil, som gør det lettere for søgemaskiner at crawle samt forstå indholdet på et website. Jo større din hjemmeside er, jo vigtigere er det at have et sitemap. I og med at en webshop naturligt ofte vil have flere URL’er, så er det derfor vigtigt, at du prioriterer at implementere et sitemap.
Det kan give mening at opdele dit sitemap i områder. Det kan f.eks være kategorier, produkter, pages, blogs, billeder, etc. således, at du har en fil, som indeholder URL’erne for hvert område.
Fordelen ved dette er, at du lettere kan se, hvordan et givent område performer. Du kan lettere spotte fejl, og du kan f.eks se hvor mange af dine produkter, som indekseres i Google via Google Search Console
GEO Targeting
Hvis du forhandler dine produkter på flere forskellige markeder og har flere sproglag på din hjemmeside, er det vigtigt at opsætte korrekte hreflang-tags, som peger på de gældende markeder. Dette kaldes GEO-targeting.
Grunden til dette er, at GEO-targeting først og fremmest hjælper Google med at forstå, hvilket indhold der skal vises, når en bruger besøger din webshop. Så hvis en bruger besøger din webshop fra Danmark, skal der vises en dansk udgave med dansk indhold og korrekte priser i danske kroner. På samme måde skal en bruger fra USA have vist en udgave af siden på engelsk med priser i USD.
Hvis GEO-targeting ikke er opsat korrekt eller slet ikke er opsat, kan det også skabe søgeresultater, hvor URL’er på forskellige sprog lag figurerer blandet sammen på kryds og tværs.
Der er to grunde til, at det er skidt for din webshop. Den ene grund er, at Google ikke får nogen indikator for, at siden har flere sider med samme indhold, men på forskellige sprog. Google vil altså se siderne som ens.
Den anden grund er, at det er rigtig dårlig brugeroplevelse, hvis en kunde i Tyskland fx ender på en fransk URL. Du vil måske allerede have mistet en potentiel kunde her, da brugeren måske tænker, “Jeg vil ikke købe noget på en fransk side eller slet ikke forstår, hvad der står på siden.”
Til trods for, at man ofte bare kan skifte sproglaget i toppen af siden, er brugerne på websites ikke så tålmodige. Det gælder altså om at servere dit indhold og produkter for dine kunder på den bedst mulige måde.
Her kan du se et eksempel på hreflang-tags, som viser, at der findes et sproglag på dansk og to engelsk, som henvender sig brugere i USA og UK. Den første del er sproget (da, en) og den sidste del er område/land (Danmark, USA, UK).
<link rel=”alternate” href=”https://eksempel.dk” hreflang=”da-dk” />
<link rel=”alternate” href=”https://example.com” hreflang=”en-us” />
<link rel=”alternate” href=”https://example.com” hreflang=”en-gb” />
Det er ikke altid at sprog- og regions koderne giver mening. For eksempel er regionskoden for United Kingdom ikke UK, men derimod GB (Great Britain). Derudover er regionskoderne begrænset til lande, så man kan derfor ikke bruge “eu” som regionskode.
Du kan finde en komplet liste over validerede sprog- og regionskoder her.
Link internt og styrk dine vigtige sider
Intern linkbuilding er generelt en rigtig vigtig faktor, for at man kan lykkes med SEO. Men når du skal lave søgemaskineoptimering på webshops, er det især vigtigt ift., at søgemaskinerne kan forstå hierarkiet på hjemmesiden, da der potentielt kan være flere tusinde produkter og kategorier.
Den anden del af den interne linkbuilding er at skabe links fra “ikke kommercielle” sider, som det nævnes tidligere i dette indlæg. Det er her vi kan målrette keywords i blogs og artikler og linke ind til de kategorier som vi gerne vil give en større autoritet.
Vi har altså det generelle hierarki i hvordan vi linker fra top kategorier og underkategorier til produkter og supplerer og bygger links via artikler og blogs for at styrke de kategorier som skal have ekstra fokus.
Det er her, strategien og planen skal være på plads. For det tager tid at skrive godt content og du skal altså lægge din indsats der hvor det er bedst givet ud.Du kan læse mere om intern linkbuilding ved at klikke på linket.
PageSpeed
PageSpeed, som refererer til hastigheden på en hjemmeside, er et helt kapitel for sig i, hvordan man optimerer den. Det er derfor også rigtig vigtigt at have fokus på, hvis du gerne vil have, at dine brugere bliver på din hjemmeside – og det vil du virkelig gerne, især hvis du har en webshop. Så hav fokus på, at dine brugere navigeres så hurtigt og gnidningsfrit igennem din hjemmeside som muligt.
Dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort, og selve løsninger til, hvordan du øger din PageSpeed, er for det første meget forskellige og kan være meget komplekse.
Du kan dog med fordel kigge ind i nogle af de “lettere” optimeringsmuligheder, som ofte kan løses med et plugin, alt efter hvilket CMS du bruger.
- Optimér dine produktbilleder (komprimering og konvertering til Nextgen-formater)
- GZIP (fil-komprimering, f.eks. JavaScript og CSS)
- Caching af indhold (gemme data midlertidigt på en brugers enhed)
- Brug en CDN (En funktion, som gemmer dit website på flere servere i hele verden).
Hvis du selv vil prøve at teste hastigheden på din webshop kan du gøre det via PageSpeed Insights
Mobilvenlighed
Der er ifølge Exploding Topics 6.84 milliarder smartphones i verden i 2024. Alene af den grund vil det være en fejl ikke at have fokus på mobilvenligheden på din webshop.
I dag er de fleste webshop-løsninger responsive, som tilpasser sig de fleste enheder. Men det er dog alligevel en god idé at have fokus på, om din webshop fungerer i praksis på mobile enheder. Du kan bl.a tjekke om:
- Om dit indhold vises i den rækkefølge, du ønsker det. (Ofte kan elementer ryge længere ned i hierarkiet eller helt forsvinde, når en hjemmeside vises på andet end desktop. Og det kan I mange tilfælde også give rigtig god mening)
- Er dine klikbare elementer for tætte på hinanden
- Er din tekst for lille til at læse
De to sidste punkter vil dukke op på din Google Search Console konto → Under Experience → Mobile Usability.
Så sørg for at du har oprettet en Google Search Console.
Det er helt sikkert afgørende at have en form for SEO-strategi, når du skal lave SEO på webshops. Ved at udføre en grundig søgeordsanalyse, optimere produkt- og kategorisider, anvende struktureret data, opbygge interne links og sørge for, at din webshop er hurtig på både desktop og mobil, er du godt på vej.
Det er dog vigtigt at huske, at SEO ikke er en engangsfornøjelse, men en kontinuerlig proces, der kræver vedvarende opmærksomhed og optimering. Så når du endelig tænker, at du er igennem alle dine kategorier og produkter, så stopper optimeringen ikke, hvis du gerne vil blive ved med at performe.
Derfor er det allervigtigste alt i alt, hvor du lægger dine ressourcer, og hvordan du udnytter dem på den bedste måde.
SEO for Webshops: De lidt mere avancerede tips
Du har nu de helt basale ting på plads, når det handler om at søgemaskineoptimere én webshop. Nu tager vi den til næste niveau. For selvom du har fulgt alle de foregående, så stopper det ikke her. Der er mange flere måder du kan optimere din webshop på. Så her kommer de lidt mere avancerede SEO tips.
Distribuer din autoritet fra forsiden fornuftigt
På langt de fleste hjemmesider vil forsiden være den stærkeste side med den højeste autoritet. I meget grove træk nedarves autoritet ned gennem en hjemmeside. Så hvis forsiden linker til ud til 4 sider, så vil hver af disse få 25% af autoriteten fra forsiden, og hvis én af de sider, så linker ud til yderligere 3 sider, så får hver af de sider 33,3 % af de 25% fra forsiden.
Der er dog andre faktorer, som spiller ind her såsom:
- Antallet af links på siden, der linker til andre sider.
- Anvendelsen af ankertekster til de interne links.
- Relevansen af de sider, der linkes til, og deres autoritet.
- Søgemaskinernes vurdering af relevansen og kvaliteten af indholdet på de sider, der linkes til
Men det ændrer ikke på, at du skal udnytte autoriteten gennem interne links på en strategisk måde.
Hav fokus på dine kategorier
Det siger sig selv, at hvis autoriteten nedarves fra forsiden gennem hjemmesiden via interne links. Så vil det give rigtig god mening at linke til sine kategorier. Men vigtigst af alt handler det om at undgå unødvendige links fra forsiden.
Dette kunne bl.a være sitewide links, som linker til informationssider, der omhandler fragt/retur, prisgaranti og den slags.
Det ville også være en god idé at nedprioritere links til tilfældige blogindlæg fra f.eks. en karrusel.
Pas på med megamenuer
Der er klart fordele og ulemper ved en mega-menu. Hvis mega-menuen er designet på en brugervenlig måde og giver nem adgang til relevante undersider på webshoppen, kan den hjælpe med at forbedre brugeroplevelsen og dermed øge engagementet og reducere bounce rate. Dette kan igen have en positiv effekt på din SEO, da Google og andre søgemaskiner ser på disse faktorer som tegn på en sund og autoritativ hjemmeside.
Men hvis mega-menuen ikke er designet på en brugervenlig måde, og hvis den fyldes med irrelevante eller duplikerede links, kan det have en negativ effekt.
Så det afhænger i sidste ende af, hvordan mega-menuen implementeres og bruges på en webshop. Hvis det gøres på en intelligent måde, kan det have en positiv effekt på SEO og brugeroplevelsen.
Husk logikken i din navigation
Så hvis du nu tænker, at det vil være en god idé kun at linke ud til dine vigtige kategorier for, at de får så meget autoritet som muligt. Så skal du huske at interne links ikke er alt, men brugeroplevelsen også spiller en rolle for søgemaskinerne.
Derfor bør du have en klar og logisk navigationsstruktur på hele din webshop, der inkluderer både top kategorier- og underkategorier, så brugerne nemt kan finde det, de leder efter.
Tapped content above the fold kan give tyngde
En god produktkategori side, kræver godt content. Men godt content fylder, og vi er på ingen måde interesserede i, at vores content gør produkterne sekundære. De skal være lette at tilgå for brugeren. Derfor er det en rigtig dårlig ide at implementere alt dit content “above the fold”.
Og hvad betyder “above the fold” så?
Når vi taler above the fold ift. SEO, så henvises der til alt det, du ser, før du scroller ned på en side. Hvis du vælger at implementere alt dit content above the fold, så vil der ikke være synlige produkter når en bruger rammer en kategori.
Så hvordan løser jeg det?
Ved at indsætte dit content i “taps” gør du det muligt at implementere alt dit content “above the fold”. Det gør du ved at vise brugeren 1-2 linjer af dit content med mulighed for at folde resten ud. Når brugeren lander på siden, kan de altså både læse de første linjer af dit content og gå direkte til produktfeeds, hvis ikke de har behov for at læse hele teksten.
Dette giver dine produktkategori sider en vis tyngde, da det ikke bare eksponerer brugeren for en masse produkter, når de lander på kategorien.”
Lav seriøse kategorisider
En kategoriside er ikke bare en kategoriside, forstået på den måde, at den ikke kun bør bestå af et produktfeed og en lille “SEO-tekst” under produkterne.
For det første vil du få meget svært ved at rangere i søgemaskinerne med så lille en indsats på dine kategorier, og for det andet vil dine eventuelle brugere have stor chance for at bounce, da du højst sandsynligt ikke giver dem den information eller vejledning, som de søger, og derfor hurtigt er videre.
Hvordan beriger man produktkategorier?
Der er flere måder man kan berige sine produktkategorier på. Det værste man kan gøre er ikke at gøre noget.
Filtreringsmuligheder
Det siger sig selv, at hvis du har et stort produktkatalog, så er filtreringsmuligheder på dine produktkategorier en kærkommen funktion for dine brugere. Så giv dine brugere muligheden for at filtrere sig frem til de produkter, som de søger.
Du kan f.eks vise de mest solgte produkter i en kategori.
Men det er ikke kun mængden af produkter, som gør filtreringer gavnlige for dine brugere. Det kan også være nyttigt, hvis et produkt har en speciel funktion eller er “bedst” til visse formål.
Hvis vi tager en hårvoks som eksempel, så kunne en filtrering her indeholde følgende parametre: kort hår, mellemlangt hår, langt hår, krøllet hår, tykt hår, tyndt hår.
Et andet eksempel kunne være bodylotion, hvor der kunne laves en filtrering på hudtype med parametrene: tør, sensitiv, normal, fedtet.
Sådanne filtreringer kan være nyttige, da det ikke altid er lige til at se, hvilken hårtype eller hudtype et produkt er bedst til, når du scroller ned gennem et produktfeed. Så her hjælper du brugerne med at filtrere efter deres præferencer. I nogle tilfælde kan det også være rigtig vigtigt, for hvis du har sensitiv hud, så er det ret vigtigt, at du ikke vælger et produkt, som måske ikke tager hensyn til dette.
Lav content brugeren kan bruge til noget
Erfaring viser, at content på produktkategorier ofte bliver meget generisk og fokuserer mere på at implementere søgeord end at forklare, hvad netop dine produkter kan tilbyde.
Det er her, kategoritekster kommer ind i billedet. Der er selvfølgelig mange måder at skabe godt content på, men det første, du bør overveje, er, hvem produkterne henvender sig til. Dette formodes at være på plads, da det udgør hele grundlaget for din webshop. Derudover bør du overveje følgende:
Giv kort oversigt over produktkategorien. Hvad er det for en type produkter, og hvad er deres anvendelse? Dette vil hjælpe brugerne med at forstå, hvad de kan forvente at finde i kategorien.
Brug billeder Du bliver nødt til at fange dine brugeres opmærksomhed, så vis dine produkter på en iøjnefaldende måde – dette kunne være miljøbilleder. OBS: Husk at de skal implementeres som HTML og ikke hentes ind via CSS.
Video: En god måde at fremvise dine produkter på, er at lave video materiale, som giver brugeren en forklaring af produktkategorien og anvendelse, og hvilket specifikt produkt man bør vælge i en given situation.
Hvad med Guides & blogs?
Det virker måske meget naturligt at guide dine brugere fra kategorierne ind på relevante Guides & blogs. Men som nævnt tidligere så spredes link-værdien ud på de links, som findes på en URL.
Derfor vil vi gerne minimere antallet af “unødvendige” links på vores produktkategorier, så vi distribuere værdien ud på produkterne i stedet.
Du kan derimod berige dine produkter – således af værdien derfra peger ind på relevante Guides og Blogs.
Navigation
Har du underkategorier til dine kategorier, så sørg for at de er tilgængelige for dine brugere. Så de nemt kan navigere sig frem til noget mere konkret. Dette er også en form for filtrering for brugerne, som kan hjælpe dem, hvis de f.eks er landet på en overordnet kategori, som måske performer bedre end din underkategori, eller måske kan det være at din keyword targetering som skal have en optimering. Det er bare vigtigt at dine brugere, så let som muligt kan få eksponeret, hvad de søger.
Accordions: Spørgsmål & Svar
Som nævnt er der en tendens til at content til produktkategorier bliver meget generiske og “keyword stuffed”. Det kan også være svært at implementere hv-spørgsmål i dit content på en naturlig måde.
Dette kan løses med at tilføje accordions under dit main content, som kan indeholde de spørgsmål og svar som brugere efterspørger, men måske ikke passer naturligt ind i main content.
Hvad er en accordion?
En accordion er et foldbart element som kan være nyttig til at organisere indhold på en hjemmeside, for eksempel til FAQ’er. Dette giver også muligheden for at opsætte Schema markup på FAQ’erne.
Schema markup til FAQ’s på dine kategorisider
En god måde at besvare spørgsmål som lægger sig omkring dine kategorier er at benytte sig af FAQ’er (Frequently Asked Questions) eller på dansk “ofte stillede spørgsmål”. Disse kan med fordel implementeres som accordions i bunden af dine kategorier, hvis ikke de naturligt kan indgå i dine kategoritekster – hvilket ofte kan være svært.
Hvorfor bruge FAQ’er?
FAQ’er kan indeholde nyttige oplysninger om dine produkter , og ved at anvende Schema markup kan du give søgemaskinerne en klar og præcis forståelse af, hvad der er spørgsmål og svar på din side.
Baser dine FAQ’er på “People also ask”
Ved at optimere dine accordions mod dine main keywords sammenkoblet med “People also ask” fra Google øges sandsynligheden for at få flere impressions og relevant trafik på dine “main keywords” og du hjælper samtidig brugeren med at få svar på “ofte stillede spørgsmål”
Hvis vi igen tager udgangspunkt i træpiller, så vil et “People also Ask” afsnit kunne se således ud:
Scale dine title tags med attributter fra dine produktsider
Title tags er stadig ét af de vigtigste elementer, hvad angår SEO. Det er “kom ind” skiltet til en sider. Men når du har en webshop, så har du rigtig mange title tags at forholde dig til og, hvordan sikre du dig at de bliver unikke, så de ikke bliver anset som duplicate content?
En effektiv strategi for at skabe skalérbare title tags er at inkludere attributter fra dine produktsider i dine title tags. Attributter er specifikke træk eller karakteristika, som kan anvendes til at beskrive indholdet på en given side.
For eksempel kan du inkludere attributter som produktnavn, pris, farve og størrelse i dine title tags. På denne måde kan dine title tags automatisk justeres, når du tilføjer nye produkter til din hjemmeside, eller når dine eksisterende produkter ændrer sig.
På samme måde kan to produkter, som ligner hinanden på mange punkter, men f.eks differentieres ved en forskellig farve gøres unikke ved at bruge farven i title tagget.
Du skal selvfølgelig sørge for at dette gøres dynamisk ved at lave en skabelon, som trækker attributterne ind i title tags.
For eksempel:
[Produktnavn] – [Farve] – Køb til [pris] hos [webshop]Nike Airmax – Blå – Køb til 1299 kr,- hos Din Webshop
Husk i skabelonen at tage forbehold for produkter, som har lange produktnavne, således at de ikke cuttes unødigt i søgeresultatet.
Pas på infinite scroll
Når det kommer til at servere dine produkter for dine brugere, er de to mest benyttede metoder: pagination og infinite scrolling.
Hvad er Pagination?
Pagination er måde at opdele, typisk et produktfeed op, i mindre dele for at gøre det mere “spiseligt for brugeren”. Pagination giver også en mere stabil brugeroplevelse, da indholdet ikke skal opdatere hele tiden.
Hvad er Infinite scroll?
Infinite scroll er en måde at vise indhold dynamisk på ved at bruge scroll. Når en bruger rammer bunden af folden vil nyt indhold indlæses indtil der ikke er mere indhold på siden
Hvad er forskellen på Pagination & Infinite scroll?
Den største forskel på Pagination og Infinite scroll er, at der ved Pagination skal klikkes, og at Infinite scroll skal scrolles for at nyt indhold vises på en side. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, men ift. SEO skal man især passe på med Infinite scroll.
Hvorfor skal man passe på med Infinite Scroll?
Indeksering: Når du bruger infinity scroll, indlæses alle siderne i samme URL og HTML-dokument, hvilket gør det svært for søgemaskiner at indeksere indholdet korrekt. Dette kan føre til, at søgemaskiner går glip af dele af indholdet eller indekserer det forkert..
Brugeroplevelse: Infinity scroll kan også have en negativ indvirkning på brugeroplevelsen. Det kan være svært at navigere på siden, især hvis den er lang, og brugere kan have svært ved at finde det indhold, de leder efter.
Infinite scroll er muligvis en designmæssig flot måde at præsentere produkter på. Men det kan give store problemer for din performance. Så overvej om det er vejen at gå.
Pagination er vejen frem
Når du skal vise dine produkter for dine brugere, så er vejen frem – Pagination. Dette er der flere grunde til.
Indeksering: Ved at opdele dine produkter i mindre dele på separate sider, gør du det lettere for søgemaskiner at indeksere indholdet korrekt. Hver side har sit eget unikke URL, som kan indekseres og vises i søgeresultaterne.
Bedre brugeroplevelse: Pagination giver også en bedre brugeroplevelse, da det gør det nemmere for brugerne at finde det, de leder efter. Brugerne kan nemt navigere mellem siderne for at finde specifikke produkter og kan også springe over de sider, der ikke er relevante for dem.
Hastighed: Pagination kan også hjælpe med at forbedre hastigheden på dit websted, da mindre mængder indhold kan indlæses på hver side. Dette kan reducere indlæsningstiden og gøre det lettere for brugerne at få adgang til dit indhold.
Men skaber det ikke duplikeret indhold med Pagination?
Jo, hvis du ikke forhindrer det, så vil det skabe duplikeret indhold. Du har sandsynligvis hørt, at man kan forhindre dette ved at implementere Canonical på de paginerede sider tilbage til den originale URL. Men du skal være meget varsom med dette, fordi du i princippet fortæller Google, at det er det samme indhold, der vises på hver af de paginerede sider. Dette kan dog være problematisk, da det med stor sandsynlighed er forskellige produkter, der vises på hver side, og dermed ikke det samme indhold.
Brug disallow i robots.txt i stedet
I stedet for at bruge canonical-tagget til at henvise til den statiske kategoriside, bør du i stedet bruge “disallow” i robots.txt-filen. Ved at blokere paginerede sider med “disallow” sikrer du, at søgemaskinerne stadig kan indeksere dit indhold og alle produkterne. Men stadig ikke indeksere de paginerede sider Dette er den mest optimale at holde styr på, hvad der må indekseres, og hvad der ikke skal indekseres.
Products in view på kategorisider betyder noget
Antallet af produkter, du viser dine brugere, når de besøger dine kategorier, kan have både fordele og ulemper.
Hvis du viser for mange produkter, kan det have en negativ effekt på indlæsningstiden og give en dårlig brugeroplevelse. Hvis du derimod viser for få produkter, kan din side indlæses hurtigere, men dine brugere vil måske ikke kunne finde det, de leder efter. Det kan også føre til en dårlig brugeroplevelse og øge risikoen for, at brugerne forlader kategorien uden at interagere med siden.
Hvor mange produkter skal jeg vise?
En ting, der ligger helt fast, er: Du kan ikke gå fra 90 til 30 produkter og forvente samme performance
Først og fremmest vil en sådan ændring have en stor indvirkning på brugeroplevelsen af din hjemmeside. Hvis du tidligere viste 90 produkter pr. side, vil brugerne muligvis have lært at navigere og søge efter produkter på denne måde. Hvis du pludselig reducerer antallet af produkter, kan det føre til en mindre tilfredsstillende oplevelse for brugerne og kan som nævnt gøre det sværere for dem at finde de produkter, de søger.
Derudover kan en sådan ændring også påvirke SEO negativt, hvis du tidligere havde 90 produkter pr. side, kan Google have indekseret disse sider og hvis reducerer antallet af produkter pr. side, kan dette resultere i en lavere synlighed i søgeresultaterne.
Så det handler om at finde en balance og teste forskellige scenarier. Så brugeroplevelse, loadtime eller synlighed, hver især, er så optimale som muligt.
Keyword clustering viser dig, hvilke kategorisider du i virkeligheden skal have
Du har måske en idé om, hvordan dine kategorier skal struktureres, og hvilke kategorier du skal have på din webshop. Og måske har du ret, men m
Ved at se på disse clusters kan du identificere de vigtigste emner og temaer, som brugerne søger efter, og derefter oprette kategorisider, der er relevante for disse emner.
For eksempel, hvis du driver en webshop, der sælger tøj, kan du oprette kategorier baseret på forskellige tøjtyper som “skjorter”, “bukser” og “jakker”. Ved at bruge keyword clustering kan du også identificere hvilke sekundære søgeord, der er mest relevante for dine kategorier, og derefter optimere dine kategorisider til at matche disse søgeord. Dette kan hjælpe dig med at rangere højere i søgeresultaterne og gøre det lettere for brugere at finde de produkter, de leder efter på din webshop.
Søgemaskinerne, især Google ændrer sin måde at opfatte søgeord på konstant. Derfor gør du dig klog i at re-cluster dine søgeord fra tid til anden for at sikre, at intentionen er den korrekte.
Tjek din indeksering via Google Search Console
Google Search Console er et uundværligt værktøj når det handler om at overvåge din webshop, fejlfinding og hvordan den performer. Her er nogle af de features du bør holde øje med.
Discovered – Not indexed
Rapporten “Discovered – Not indexed” kan hjælpe dig med at identificere problemer med dine sider, som forhindrer dem i at blive indekseret. Du kan bruge rapporten til at se hvilke sider, der er blevet opdaget af Google, men endnu ikke er blevet indekseret, og derefter tage de nødvendige skridt for at optimere og forbedre dine sider.
Alternative page with proper canonical tag
Rapporten “Alternative page with proper canonical tag” kan hjælpe dig med at identificere sider på dit websted, hvor et canonical tag peger på en anden side som primær kilde til indholdet. Dette kan være nyttigt, hvis du vil sikre, at den primære kilde til indholdet på en side på dit websted er korrekt angivet og ikke forvirrer Google.
Hvis du har mange varianter af et produkt eller dine produkter har forskellige URL-stier. Så kan du lettere identificere dem her.
Dit crawlbudget er ligegyldigt.. medmindre
Du har sikkert hørt adskillige gange at du skal passe på dit crawlbudget og sørge for at udnytte det korrekt. Men lad vær med at bruge for meget krudt på dit crawlbudget. Du kan helt sikkert bruge din energi mange andre steder.
Men er crawlbudget ligegyldigt for SEO?
Crawlbudget er vigtigt for SEO, når du har en stor og kompleks webshop med mange sider, og du ønsker at sikre, at søgemaskinerne kan indeksere så mange af dine sider som muligt.
Hvad er en stor webshop?
Der er mange definitioner på, hvornår et website er stort. Nogle vil sige 1000 URL’er og nogle 100.000 URL’er. Der findes store webshops med millioner af URL’er. Disse webshops har sikkert problemer med deres crawlbudget og bør også arbejde aktivt med at optimere på den front.
Men medmindre du er én af dem, så bør du ikke bekymre dig om dit crawlbudget.
Hold din webshop ajour
Du bør i stedet holde fokus på at holde din webshop up-to-date på nogle ret basale parameter så som:
- Sørg for at holde alt der ikke har værdi ude af indeks
- Sørg for at holde dit content relevant for brugeren
- Undgå duplikeret indhold
- Link internt til dine vigtige sider
- Hold øje med Google Search Console og udbedre eventuelle fejl
Hvis du gør dette, så skaber du alle forudsætninger for at de sider du gerne vil have i indeks også kommer det.
Og hvis du opdager sider, som ikke er i indeks, men burde det være det, så bør du til en start kigge på de punkter, som lige er nævnt endnu en gang.
Hvad koster webshop SEO?
Nogle SEO-bureauer opkræver en fast månedlig pris, mens andre kan tilbyde en skræddersyet “pakke” baseret på dine specifikke behov. Generelt kan prisen for webshop SEO variere fra et 400 kr i timen til flere 100.00o pr måned, afhængigt af om der benyttes en freelance konsulent, faste retainers eller pakkeløsninger.
Hvis du vil vide mere om SEO-priser kan du følge linket.