Linkbuilding er en central disciplin inden for søgemaskineoptimering (SEO), der handler om at opbygge eksterne links (backlinks) til en hjemmeside for at styrke dens autoritet og placering i søgeresultaterne. Google og andre søgemaskiner ser links som en form for “anbefaling”, hvor stærke og relevante links kan forbedre en sides ranking.
Hvorfor er linkbuilding vigtigt?
Søgemaskiner bruger backlinks som en af de primære faktorer til at vurdere en hjemmesides autoritet og relevans. Jo flere kvalitetslinks, der peger på din side, desto højere er chancen for at opnå bedre placeringer i søgeresultaterne. Dog er det ikke kun mængden af links, der tæller; kvaliteten og relevansen af disse links er helt afgørende. Links fra autoritative og relevante sider vægter tungere end links fra mindre pålidelige kilder.
Hvad koster linkbuilding?
Prisen for linkbuilding varierer afhængigt af flere faktorer, herunder kvaliteten af de links, der opbygges, samt om arbejdet udføres internt eller eksternt. Her er nogle priseksempler:
- Manuel outreach og naturlig linkearning: Det er gratis, hvis man regner i valuta, men dyrt, hvis man regner i timer man vil skulle bruge på dette.
- Gæsteindlæg og content marketing: Kan koste 500-5.000 kr. pr. link afhængigt af domænets autoritet.
- Betalte links (sponsoreret indhold): Kan koste 1.000-10.000+ kr. pr. link.
- PBN-links: Ofte billigere, dårlig kvalitet og imod Googles retningslinjer.
Hvad er intern linkbuilding?
Intern linkbuilding handler om at skabe en logisk og strategisk sammenhæng mellem siderne på dit website ved hjælp af interne links. Et internt link er et hyperlink, der forbinder én side på dit website med en anden. Det kan være menulinks, links på knapper, billedlinks eller tekstlinks i brødteksten – de sidstnævnte kaldes ofte for kontekstuelle links, da de optræder i en relevant indholdsmæssig sammenhæng.
Et eksempel på dette kunne være at linkbuilding altid bør være en de af din content marketing strategi. Her er Content marketing strategi det kontekstuelle link, da det dirigere dig som bruger videre til relevant indhold om content marketing.
En veldesignet intern linkstruktur hjælper både brugerne og søgemaskinerne med at navigere dit website. For brugerne betyder det en bedre oplevelse, hvor de nemt kan finde relateret indhold, mens søgemaskiner som Google bruger de interne links til at forstå websitets hierarki og prioritere vigtige sider.
Eksempelvis fungerer Wikipedia som en stærk model for intern linkbuilding. Hver artikel indeholder en række interne links til relaterede emner, hvilket både gør det lettere for brugeren at finde relevant information og hjælper Google med at indeksere og forstå indholdet.
Hvorfor er intern linkbuilding vigtig?
Intern linkbuilding spiller en afgørende rolle i SEO-optimering, da den hjælper med at fordele linkværdi (også kaldet linkjuice) mellem siderne på dit website. Når en side modtager mange interne links, signalerer det til søgemaskinerne, at denne side er vigtig, hvilket kan forbedre dens placering i søgeresultaterne. Derudover gør en stærk intern linkstruktur det nemmere for Google at crawle og indeksere alle dine sider, så de bliver vist i søgeresultaterne.
En effektiv intern linkstruktur kan:
- Forbedre brugeroplevelsen ved at gøre navigationen mere intuitiv
- Hjælpe med at fordele SEO-værdien mellem siderne
- Øge synligheden af vigtige undersider, selv uden eksterne links
- Give Google en klarere forståelse af dit websites opbygning og hierarki
- Sikre, at ingen vigtige sider bliver overset af søgemaskinerne
Sådan optimerer du dine interne links
For at opnå de bedste resultater med intern linkbuilding bør du følge disse bedste praksisser:
Brug relevante ankertekster – Ankerteksten (den klikbare del af linket) bør beskrive det linkede indhold præcist. Undgå generiske udtryk som “klik her” og brug i stedet beskrivende termer som f.eks. “læs mere om teknisk SEO-optimering”.
Tilføj interne links i relevante sektioner – Placer links der, hvor de naturligt tilfører værdi til læseren. Det kan være i vejledninger, produktbeskrivelser eller blogindlæg, hvor de linker til relaterede ressourcer eller produkter.
Hold dine sider let tilgængelige – Undgå at have vigtige sider gemt dybt i websitets struktur. En god tommelfingerregel er, at ingen vigtige sider bør være mere end tre klik væk fra forsiden.
Implementer breadcrumbs – Breadcrumbs (brødkrummenavigation) hjælper både brugere og søgemaskiner med at forstå placeringen af en side i forhold til resten af sitet.
Brug forsiden strategisk – Din forside har typisk den højeste SEO-værdi, og det er derfor fordelagtigt at bruge den til at linke til dine vigtigste undersider.
Undgå over-optimering – Selvom interne links er vigtige, kan for mange links i en enkelt tekst virke forstyrrende. Et sted mellem 1-3 interne links pr. sektion er som regel passende.
En velstruktureret intern linkstruktur er en essentiel del af din SEO-strategi og kan have en betydelig indvirkning på dit websites synlighed og brugervenlighed. Hvis du endnu ikke har optimeret dine interne links, er det et oplagt sted at starte for at forbedre din placering i søgeresultaterne.
Intern linkbuilding kan ikke stå alene
Når det kommer til intern linkbuilding, er det vigtigt at huske, at interne links ikke kan stå alene. Mens interne links er en afgørende del af enhver SEO-strategi, er de ikke det eneste, der skal tages i betragtning ift. en god struktur på din side. Et ordentligt sitemap.xml, en ideel navigation og brugen af breadcrumbs er alle væsentlige elementer, der fungerer sammen med interne links for at sikre, at søgemaskiner nemt kan crawle og indeksere dit websted. Med andre ord: Du skal have din samlede sidestruktur for øje, udover “bare” at have styr på de interne links du selv laver med relevante ankertekster.
Hvad betyder backlinks?
Backlinks er eksterne links fra andre hjemmesider, der peger på din side. De betragtes stadig som en rigtig vigtig ranking faktor i Googles algoritme, da de fungerer som en indikation af, at dit indhold er værdifuldt og troværdigt – altså en slags anmeldelse af dit indhold fra andre.. Kvaliteten af backlinks vurderes ud fra:
- Domæneautoritet (Domain Rating/Domain Authority)
- Relevans mellem linkkilden og din side
- Ankertekst (den tekst, der bruges til at linke)
- Follow/nofollow-attributter
Hvad betyder PBN?
PBN (Private Blog Network) refererer til et netværk af hjemmesider, der kontrolleres af en enkelt enhed med det formål at linke til en bestemt hjemmeside og dermed manipulere søgeresultaterne. PBN-links er imod Googles retningslinjer og kan resultere i straf, herunder de-indeksering fra søgeresultaterne. Ofte er links herfra på sigt værdiløse, da de er af ofte tvivlende kvalitet.
Hvad betyder rel=nofollow, rel=sponsored og rel=ugc?
Disse attributter bruges til at angive, hvordan søgemaskiner skal håndtere links:
- rel=”nofollow”: Fortæller søgemaskiner, at de ikke skal følge linket eller overføre linkværdi.
- rel=”sponsored”: Bruges til betalte eller sponsorerede links for at overholde Googles retningslinjer.
- rel=”ugc”: Indikerer, at linket er genereret af brugere (User Generated Content), f.eks. i kommentarer eller forumindlæg.
Forskellige linktyper og Googles retningslinjer
Der findes forskellige typer af links, hvor nogle overholder Googles retningslinjer, mens andre kan føre til en nedpriotering eller de-indeksering fra Google:
| Linktype | Beskrivelse | Tilladt af Google? |
|---|---|---|
| Naturlige backlinks | Opstår organisk, når andre linker til dit indhold | Ja |
| Gæsteindlæg | Links i artikler skrevet til andre hjemmesider | Ja (hvis ikke overdrevet) |
| PBN-links | Links fra et privat netværk af hjemmesider | Nej |
| Betalte links | Købte links, der overfører linkværdi | Nej (medmindre rel=”sponsored”) |
| Kommentarlinks | Links i blogkommentarer | Nej (bør være rel=”ugc”) |
| Forumlinks | Links fra online fora | Nej (bør være rel=”ugc”) |
| Links fra webkataloger | Oprettede links i kataloger | Ja (hvis kataloget er kvalitetspræget) |
| Intern links | Links mellem sider på samme website | Ja |
| Links fra kunder | Links fra kunder, der omtaler din virksomhed | Ja (hvis naturligt) |
| Links fra leverandører | Links fra dine samarbejdspartnere eller leverandører | Ja (hvis ikke linkbytte) |
| Links fra medlemskaber | Links fra brancheforeninger og netværk | Ja |
| Broken linkbuilding | Erstatning af brudte links med dit eget indhold | Ja |
| Links fra sponsorer | Links fra sponsorater eller influencere | Nej (medmindre rel=”sponsored”) |
Hvad er et godt link?
Et godt link er et, der opfylder følgende kriterier:
Relevans: Linket kommer fra en side, der er relevant for din branche eller niche.
Autoritet: Linket stammer fra en troværdig og velrenommeret kilde.
Naturlighed: Linket er placeret naturligt i en sammenhæng, hvor det giver mening.
Ankertekst-optimering: Ankerteksten skal være beskrivende, men ikke overoptimeret.
Dofollow-værdi: Links, der ikke er markeret med
rel="nofollow", overfører linkværdi.
Sådan opbygger du en effektiv linkbuilding-strategi
- Skab værdifuldt indhold: Udarbejd indhold som dine brugere synes om. Hvis dette lykkedes for dig, så vil der naturligt komme links til dit website med tiden. (Dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort) Men dette for at forklare, at det er her det starter. Hvis du vil lykkedes med linkbuilding.
- Gæsteindlæg: Bidrag med indhold til relevante og autoritative websites.
- Netværk og outreach: Kontakt relevante hjemmesider for samarbejde og links.
- Digitale PR-kampagner: Skab opmærksomhed omkring din virksomhed via pressemeddelelser og mediedækning.
- Intern linkbuilding: Denne taktik er ofte undervurderet, men kan være lige så værdifuld som links der kommer udefra: Det er derfor vigtigt at optimere din interne linkstruktur
Skal jeg overhovedet bruge penge på linkbuilding?
Der er ikke tvivl om, at linkbuilding stadig i 2025, er en afgørende del af SEO, men det kræver en strategi, der overholder Googles retningslinjer for at undgåden modsatte effekt af rangering. Fokus bør være på at opbygge kvalitetslinks gennem værdifuldt indhold og naturlig outreach frem for kortsigtede taktikker som PBN-links eller købte backlinks.
Linkbuilding vil sjældent være den første action du vil lave, når du skal ind og rangere i Google og slet ikke vis “strategien er baseret på billige PBN links. Hvis dit nuværende bureau eller konsulent anbefaler dette – så løb skrigende væk!
Linkbuilding bør uden tvivl være en del af din SEO-strategi i kombination med kvalitetsindhold, teknisk SEO og alle de andre mere eller mindre kendte seo-tiltag.